Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen er klar til at begrænse kommunernes ret til at give flyttehjælp og anden støtte til borgere på offentlig forsørgelse, som flytter til en anden kommune. Det oplyste økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) på et åbent samråd i går.

”Jeg ser eksempelvis gerne en stramning af reglerne, så en kommune kun kan yde flyttehjælp til en borger, der vil flytte til en anden kommune, hvis borgerens nye kommune er enig i, at det vil være en god ide at give det økonomiske tilskud,” sagde ministeren.

Forslaget kommer på baggrund af artikler i medierne de seneste uger, efter at NB-Økonomi omtalte en usædvanlig henvendelse fra Lollands borgmester til KL, hvor Holger Schou Rasmussen (S) fremlagde syv konkrete sager, hvor kommuner i særligt hovedstadsområdet havde betalt støtte til borgere på overførselsindkomst, som flyttede til Lolland Kommune.

Enighed om at fordømme social eksport

Alle partier i Folketinget er enige om at fordømme social eksport. Både ministeren og oppositionen brugte gentagne gange ord som usympatisk og asocialt om selve konceptet.

Ministeren lagde dog vægt på, at der ikke er noget endegyldigt bevis for, at kommuner bevidst har forsøgt at få kontanthjælpsmodtagere til at flytte ud af kommunen med det formål at slippe for udgiften til overførselsindkomster og sociale tiltag.

“Fraflytningskommunerne, som NB-Økonomi også har talt med, siger at de ikke rådgiver borgere til at flytte til bestemte kommuner, men at de i tilfælde af flytning yder den støtte, som de ifølge lovgivningen er forpligtet til. Derfor er det vanskeligt ud fra de fremlagte eksempler at vide, om der sker bevidste forsøg på social eksport,” sagde ministeren.

Mette Dencker fra Dansk Folkeparti, der indtil i januar var byrådsmedlem i Hvidovre, var dog ikke meget i tvivl om, at der foregår en omfattende social eksport.

”Det er ikke kun Lolland Kommune, som andre kommuner eksporterer sociale klienter til. Jeg har andre eksempler fra omegnskommuner til København, som også eksporterer de her klienter til jyske kommuner. Lolland er bare ekstra sårbar, fordi den ligger forholdsvis tæt på hovedstaden, men langt nok væk til at de ikke frygter at få dem tilbage igen i forhold til, hvis de var flyttet til nabokommunen,” sagde hun.

Borgmester efterlyser kriterier

Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen, overværede samrådet, og han var godt tilfreds.

“Jeg syntes det var fint, at ministern kom med det her konkrete forslag. Det er måske for ekstremt, fordi så vil alle kommune siger nej, hvis det er en borger på overførselsindkomst. Derfor vil jeg anbefale, at man får indarbejdet nogle kriterier for, hvornår man kan sige nej. Der udover bør man sikre en ordentlig overlevering af den borger, så man kender borgeren fra starten og ved, hvilken hjælp de har fået i deres gale kommune, og dermed hvordan vi kan hjælpe borgeren videre,” sagde han efter samrådet.

Strid om effekten af udligningen

Der var på samrådet uenighed om, hvorvidt det kommunale udligningssystem i særlig grad motiverer kommunerne til at sende deres ledige borgere ud af kommunen fremfor at få dem i beskæftigelse.

Diskussionen var foranlediget af en artikel på NB-Økonomi, der dokumenterede, at kommunerne får en gevinst på op imod 2 millioner kroner, hvis en socialt belastet familie flytter ud af kommunen.

Ministeren afviste, at kommunerne får en særlig gevinst, men den forklaring købte Socialdemokratiets kommunalordfører Magnus Heunicke ikke.

Han greb herefter fat i det forhold, at der ifølge en af udligningssystemets fædre, Niels Jørgen Mau, (tidligere afdelingschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet) bevidst er indført et forsinkelseselement på opgørelsen af borgere uden beskæftigelse, så kommunen fortsætter med at få tilskud seks år efter, at borgeren enten er kommet i arbejde eller er flyttet ud af kommunen.

Mens Magnus Heunicke anerkendte, at bonusen er en fornuftig belønning til kommuner, som bringer arbejdsløse i job, så mente han ikke, at det giver mening, at den også udløses for de borgere, som flytter ud af kommunen.

”Problemet er bare, at hvis den arbejdsløse ikke kommer i beskæftigelse, men blot flytter til en anden kommune, så udløses den samme bonus i op til seks år, og så er der en modsat effekt i tilflytterkommunen, hvor man først begynder at få tilskud efter seks år,” sagde han.

Heuniche havde læst på lektien

Ministeren afviste ikke Heuniches gennemgang, men påpegede at eksempelvis Lolland har den samme fordel, den dag en arbejdsløs borger flytter videre til en anden kommune.

Men det havde Nikolaj Amstrup (LA) svært ved se.

”Det er jo ikke sådan, at der sker lige så stor tilbageførsel af personer i samme sociale situation til hverken Ballerup og da slet ikke til Gentofte. Så jeg mener ikke, at man kan sige, at der er en udligning,” påpegede han.

Ministeren oplyste, at spørgsmålet indgår i det arbejde, som regeringen i øjeblikket er i gang med for at ændre den kommunale udligning, men at det også er et spørgsmål om, at kriteriet både har en positiv og en negativ effekt, og de to ting skal afvejes mod hinanden.