Økonomien buldrer afsted i Grønland, men Naalakkersuisut, regeringen, tager ikke hånd om problemerne med hensyn til uddannelse og overordnet sammenhæng i økonomien, konkluderer Økonomisk Råd.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, får kraftig kritik af Økonomisk Råd, for at solde det aktuelle opsving væk. De grønlandske kolleger til Vismændene i Danmark advarer således mod, at regeringen og hjemmestyret bruger alle pengene på offentlige investeringer og forbrug.

Væksten i 2016 ender på næsten 7 procent, og der er udsigt til en vækst på 3,9 procent i 2017 og 2,6 procent i 2018. Arbejdsløsheden er lav, der er gang i masser af byggerier og privatforbruget er også steget.

Bygger urentable lufthavne

Den gunstige situation bliver for det første ikke brugt til at sikre økonomien mod dårligere tider. Tværtimod reserveres store beløb fra højere skatteindtægter og de selvstyre-ejede virksomheder til byggeri af nye lufthavne, der ikke hænger sammen økonomisk.

Ifølge rådet bliver problemet med manglende sikring af økonomien et særligt stort problem, fordi fiskeriet er én af de væsentligste årsager til, at det går godt. Historisk set har det nemlig vist sig, at priser og indhandling inden for fiskeriet hurtigt kan vende, og så står Selvstyret med ryggen mod muren, hvis alle pengene er blevet brugt på lufthavne, og indtægterne fra fiskeriet forsvinder, skriver KNR.

Underskud truer om 15-20 år

Overordnet set har Naalakkersuisut heller ikke taget hånd om det såkaldte holdbarhedsproblem – der betyder, at Selvstyret mangler cirka en milliard kroner, for at indtægterne kan betale udgifterne om 15-20 år.

“Vurderingen af holdbarhedsproblemet har ikke ændret sig væsentligt i forhold til tidligere år, da der ikke er gennemført reformer, der samlet set styrker holdbarheden af den offentlige økonomi, skriver rådet i sin rapport, som KNR er i besiddelse af.

Behov for reform af uddannelser

I den forbindelse konstaterer Økonomisk Råd, at Naalakkersuisut formentlig vil være fire år om at lave reformer i uddannelsessystemet, selvom blandt andet folkeskolens problemer er velkendte:

“Dette er en meget lang horisont i forhold til velkendte og meget væsentlige problemstillinger, ikke mindst i folkeskolen”, skriver rådet.

Ved hjælp af et omfattende datamateriale fra folkeskolens trintest og afgangsprøver konkluderer rådet, at eleverne ikke bliver løftet fagligt, mens de går i skole – forstået på den måde, at hvis en elev klarer sig dårligt ved trintesten i tredjeklasse, så er der stor sandsynlighed for, at eleven også klarer sig dårlig ved trintesten i syvende og i sidste ende får en dårlig afgangseksamen.

Rådet konstaterer, at 30 procent af eleverne dumper deres afgangseksamen fra folkeskolen i matematik, og hver fjerde dumper i dansk. Med de økonomiske briller på er folkeskolens ringe resultater ifølge rådet særligt problematisk, fordi der er en stærk sammenhæng mellem folkeskoleelevers færdigheder og et lands velstands- og velfærdsniveau.

Fiskerilov vil gavne få

Naalakkersuisuts kontroversielle forslag til en ny fiskerilov får også en hård medfart af Økonomisk Råd. Forslaget er i øjeblikket i høring, og det skal første behandles på efterårssamlingen.

Rådet kalder det utilfredsstillende, at der ikke er lavet beregninger, der klart viser, hvad forslaget vil komme til at betyde for samfundet.

Rådet er desuden betænkelig ved, at Naalakkersuisut har valgt at fremsætte forslaget, uden at fortælle hvordan de licenser, som man vil trække tilbage, skal omfordeles.

Naalakkersuisuts ambition om at loven skal føre til mere lighed i samfundet skydes også ned:

“De fremlagte forslag vil kunne give en indkomstsfremgang til specifikke personer, der modtager nytildelte licenser, men det vil være en meget upræcis omfordelingspolitik og have et lotteri-element i forhold til hvem, der får disse muligheder, skriver rådet.

aum