Af Arne Ullum, [email protected]

Danmark er det OECD-land, der i 2014 brugte den største del af sit bruttonationalprodukt på uddannelse. Helt præcist brugte de offentlige kasser i Danmark ifølge OECD 6,3 pct. af BNP på uddannelse. I det beløb er ikke medregnet udgiften til SU, hvor Danmark også er førende.

De nye tal kommer samtidig med, at oppositionen i Folketinget kræver flere penge til uddannelser.

OECD-tallene viser ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos, at det ikke er mangel på bevillinger, som er problemet i det danske uddannelsessystem.

Danmark slår både Norge og Sverige

“Udgifter til uddannelse fylder rigtig meget i den politiske debat herhjemme. Og der tales generelt meget om besparelser på uddannelser, ligesom mange partier og interesseorganisationer anbefaler at der tilføres flere penge til uddannelse. Det er vigtigt i den forbindelse at være opmærksom på, at udgangsniveauet er meget højt. Selv hvis der spares nogle milliarder på uddannelse, vil vi fortsat være nr. 1 eller 2 i OECD i at bruge flest skattekroner på uddannelse” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Ifølge OECD-tallene brugte Danmark 6,3 pct., mens Norge på andenpladsen brugte 6,1 pct. og Sverige på sjettepladsen brugte 5,2 pct. Det skal bemærkes, at der er tale om 2014-tal, der er de nyeste OECD har adgang til.

Morten Østergaard: Regeringen sparer 13,5 mia. kr. på uddannelse

Den radikale leder Morten Østergaards har på baggrund af forslaget til finanslov for 2018 – regnet ud, at VLAK-regeringen fra 2016 og frem til og med 2021 vil spare 13,5 milliarder kroner på uddannelse.

“Det kortslutter da helt for regeringen, når den for tredje år i træk demonstrerer, at den ikke kan fremlægge en finanslov uden at skære massivt på uddannelse. Vi har endegyldigt lagt krisen bag os. Derfor synes jeg, at det er et historisk svigt, at vi står i de bedste økonomiske tider i ti år, og så garnerer man dem med historiske besparelser på uddannelser”, siger Morten Østergaard til Ugebrevet A4.

13,5 mia. kr. i besparelser svarer til cirka 0,6 pct. af BNP, og hvis man tager udgangspunkt i Morten Østergaards tal, så vil det danske forbrug på uddannelser derfor falde til omkring 5,5-5,7 pct. af BNP, hvilket var det niveau Sverige havde i 2014.

Ifølge de radikale er et en mere retvisende indikator for et lands prioritering af uddannelse at se på, hvor stor en andel af de offentlige udgifter, som går til udannelse, og her ligger Danmark kun på en 13. plads ifølge OECD.

Bruger lidt færre penge penge pr. studerende

Måler man pr. studerende, så ligger Danmark noget lavere i OECD – cirka omkring den bedste fjerdedel. Årsagen er, at antallet at studerende i Danmark er steget meget kraftigt de seneste år.

 

Alligevel afviser Cepos, at det er mangel på penge, som er problemet i de danske uddannelser.

”Thornings Produktivitetskommission konkluderede at problemerne i det danske uddannelsessystem ikke handlede om, at  der mangler penge. Dette er jeg enig i. Problemerne handler om, at der mangler kvalitet på uddannelserne,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.