
Socialdemokratiets finanslovsudspil: Milliarder til velfærdsløft
Socialdemokratiet er i dag kommet med deres forslag til en finanslov, der er et klart modstykke til regeringens. Her er mere velfærd og ingen skattelettelser. Mere Tesla og ingen Lamborghinier.
Udgivet: 07/09/2017
Socialdemokratiet regner med et økonomisk råderum på 35 mia. kr. frem til 2025 samt 1 mia. kr., der skal findes ved at annullere lempelsen af arveafgiften. Pengene bliver fordelt således i udspillet ‘Velfærd først‘:
- 25 mia. kr. bliver afsat til tryghed og velfærd.
- 1,5 mia. kr. til en bred opkvalificerings reform.
- 3 mia. kr. til en vækstreform
- Det resterende beløb skal fordeles på yderligere velfærdsprioriteringer, forsvaret og skat samt en reservepulje.
De konkrete prioriteringer for Socialdemokratiet i 2018:
Et stærkere velfærdssamfund
- Bedre ældrepleje med flere hænder til at hjælpe den voksende gruppe af ældre.
- Socialdemokratiet vil afskaffe produktivitetskravet i sundhedvæsenet og nedbringe ventetiderne på kræftbehandling.
- Psykisk sårbare børn og unge skal prioriteres i satspuljeforhandlingerne.
Flere og bedre jobs
- De planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne skal annulleres for at sikre mere faglært arbejdskraft.
- Besparelser i kontrolindsatsen af social dumping skal annulleres og myndighedsindsatsen på området skal tilbage på 2015-niveau.
- En vækstreform skal sikre øgede investeringer i danske virksomheder.
Øget tryghed
- En ekstraordinær indsats mod bander og en forebyggende social indsats i de berørte områder.
- Et substantielt løft af forsvarets budgetter.
- Regeringens udspil for skat er for uambitiøst. Socialdemokratiet vil arbejde for, at Skat får tilført yderligere midler.
Et grønt Danmark
- Energiforskning skal have betydeligt flere midler for at bevare Danmarks styrkeposition inden for grøn energi.
- Togfonden skal på finansloven, og der skal blandt andet bygges en ny bane over Vestfyn.
- En ny registreringsafgift, der tilgodeser miljøvenlige biler i stedet for luksusbiler.
- Socialdemokratiet vil kæmpe imod nedskæringer i DSB, da det vil gå ud over sammenhængskraften og klimaindsatsen i Danmark.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:17










































