Mens regeringen læsser administrationsbesparelser ind med en skovl over kommunerne, så fjerner de ikke engang myndighedsopgaver med en pincet. Tværtimod har kommunerne fået nye myndighedsopgaver for fire milliarder kroner. Det er en stigning på 47,4 procent fra 2011 til 2022. Det viser en opgørelse fra CEPOS.

Både universitetsforskere og forskningschef fra CEPOS mener, at regeringen burde starte med at reducere antallet af myndighedsopgaver, før man tvinger kommunerne og regioner til at spare på administrationen. Det fortæller de til NB-Økonomi.

"Jeg ville da selv undre mig, hvis jeg sad ude i en kommune og så, at dem der virkelig har haft Djøf-fest (staten, red.), at de ikke skal holde for. Det er jo staten, der producerer alle de regler, som kommunerne skal opfylde," siger Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i den liberale tænketank CEPOS. Det er ham, der står bag udregningen af stigningen i myndighedsopgaver.

Karsten Bo Larsen bakkes op af lektor fra RUC Susanne Ekman.

"Det er simpelthen bullshit, at der er en masse unødig bureaukrati, der ikke er pålagt oppefra. Og når jeg siger overflødig, så mener jeg administration, der ikke er nødvendig for at løse de opgaver, de får pålagt," siger hun.

Selvom CEPOS' politik er, at kommunerne godt kan spare på administration, og at der er et stort potentiale i at spare, hvis kommunerne i højere grad gør som de kommuner, der er mest effektive, så mener Karsten Bo Larsen alligevel, at kommunerne er det forkerte sted at starte.

"Der hvor væksten har været størst - nemlig i staten - der sparer man praktisk taget ikke," siger han. "Der er noget paradoksalt i, at man på magisk vis stort set har undgået staten i det her, og så vælter det over på kommunerne. Jobcentrene er jo også administrative opgaver, så det kommer jo oven i."

Kommunerne har allerede sparet milliarder på ledelse

Samtidig med, at kommunerne har haft en en stigning på myndighedsopgaver, har man sparet 4,5 milliarder kroner på ledelse.

"Kommunerne har faktisk - sammenlignet med regioner og stat - været de eneste, der har været i stand til at reducere ledelsesforbruget," siger Karsten Bo Larsen.

Lene Holm Pedersen, der er professor på Institut for Statskundskab og forskningsleder på VIVE opfordrer regeringen til at fremlægge, hvad det konkret er, som kommunerne kan spare.

"På samme måde som jobcentrene, hvor regeringen siger, hvor forenklingen skal ske, så kunne de jo komme med nogle meldinger om, hvor der er for meget administration og derfor mulighed for at spare. Hvad er det for nogle myndighedsopgaver, de ikke synes, at kommunerne skal tage?," siger Lene Holm Pedersen.

Ifølge Susanne Ekman, er det et stort problem, at der ikke er et tydeligt sprog og konkret anvisning i forhold til de kommende administrationsbesparelser. Hun kritiserer navnligt, at det er som om, at der findes nogle "magiske besværgelser", som politikere kan bruge, når de gerne vil slippe for det hårde arbejde med at anvise konkrete besparelser.

"Der er magiske besværgelser, der efterhånden er blevet legitime at bruge, når man gerne vil lukke sådan en dialog. Det er, at man skal blive bedre til ledelse, mere arbejdstilrettelæggelse eller bedre til teknologi eller ikke være overperfektionistisk," siger Susanne Ekman. "Det er en pseudosamtale, som lukker ned for den konkrete samtale om, at den administration, der foregår lige nu, det er altså ikke bare ren pseudoarbejde. Det har nogle formål."

I stedet opfordrer hun til, at regeringen peger på helt konkret lovgivning, der skal fjernes, men også ser på, hvad det så vil betyde af eventuelt velfærdstab, hvis man fjerner det.

Udover ledelse og myndighedsbetjening består administrationsudgifterne også af 'øvrig administration'. Den er ifølge CEPOS opgørelse vokset med cirka 2,3 milliarder i perioden.

Den samlede udgift til administration er dermed steget med cirka 2 milliarder svarende til cirka 4 procent. I samme periode er befolkningen vokset med 6,3 procent. Stigningen i 'øvrig administration' er dermed vokset mindre end det antal borgere, der administreres.