Forsøg med frihed i syv kommuner har sat ændringer i gang med blandt andet større fagligt råderum og nye måder at være i dialog med borgerne på. Mange af ændringerne opleves så positive, at de helt sikkert ikke bliver rullet tilbage. Det skriver NB-Kommune.

"Vurderingen er mange steder, at 'nu har vi smagt på friheden, og den smager godt'."

Det siger projektchef og professor Ulf Hjelmar fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE til NB-Kommune. Han har sammen med et hold af forskere udarbejdet en midtvejsevaluering af frikommuneforsøgene i syv kommuner. (Se mere om forsøgene i faktaboks nederst i artiklen).

Overordnet viser evalueringen, at frikommuneforsøgene har givet måder at samarbejde på i de syv kommuner. VIVE skriver:

"Der er tegn på, at arbejdet med velfærdsaftalerne har skabt en anden form for kommunal styring og ledelse. Kommunale politikere og forvaltningen har lagt mere ansvar ud til de udførende led, altså den enkelte vuggestue, børnehave, skole eller ældreenhed. Oplevelsen er, at det har skabt en anden og mere dialogbaseret samarbejdsform internt i kommunen."

En anden stor gevinst ser ifølge evalueringen ud til at være, at når blandt andre lærere, pædagoger og sosu'er får et større fagligt handlerum, så udløser det mere gejst og frigør energi.

"Der er særligt positive erfaringer med at skabe øget faglig frihed for medarbejderne. Medarbejderne lægger især vægt på, at de oplever at kunne bruge deres faglige dømmekraft i mødet med borgerne fremfor at skulle følge et fast sæt af regler."

Der er ikke noget bakgear

I midtvejsevalueringen er der meget lidt information om, hvorvidt frihedsforsøgene har givet et kvalitetsløft i den service, som borgerne får fra kommunerne. Altså om forsøgene giver pote. Det er for tidligt at lave håndfaste vurderinger af resultaterne. Men én ting står allerede fast ifølge Ulf Hjelmar.

"Vi er kun et til to år henne i forsøget, og derfor er det for tidligt at evaluere på resultaterne. Man skal holde sig for øje, at det er supertankere, der skal vendes. Politikere, forvaltning, lærere og institutionsledere får med forsøgene nye roller, og den slags tager tid at ændre. Alle skal vænne sig til en mere dialogbaseret samarbejdsform," siger Ulf Hjelmar og fortsætter:

"Allerede nu kan vi dog konstatere, at de her frihedsforsøg ikke kan sættes i bakgear. Evalueringen viser klart, at den fremherskende holdning er, at ‘nu har vi smagt friheden, og den smager godt'."

Forventer positive resultater

Via rundspørger har VIVE fundet frem til, at der på de tre store velfærdsområder er nogle områder, hvor personalet vurderer, at der er rum for forbedringer. Ser man eksempelvis på skoleområdet skriver VIVE i konklusionen i midtvejsevalueringen:

"På baggrund af Vives baselinemåling kan der dog identificeres et potentiale (rum for forbedring, red.) for øget kvalitet for eleverne. Særligt i forhold til elever i udsatte positioner og elevernes trivsel generelt."

Ulf Hjelmar slår fast, at det er for tidligt at sige, om man blandt andet på skoleområdet opnår at give eleverne en bedre skoledag og gør dem fagligt dygtigere.

"Jeg vil tro, at vi vil se positive virkninger. Vi ved jo eksempelvis fra andre undersøgelser, at hvis elever trives godt socialt, så har de også lettere ved at lære."

Som tidligere omtalt i NB-Kommune har man i Esbjerg indtil videre fået positive tilbagemeldinger fra personaler, lærere og elever på sit forsøg på skoleområdet:

Friheden bruges

Ulf Hjelmar fortæller, at personalet i frisatte skoler, plejecentre og daginstitutioner virkelig har grebet mulighederne i frikommuneforsøgene.

"Der er ingen tvivl om, at de her forsøg skaber ændringer i hverdagen for personale og borgere," siger Ulf Hjelmar og uddyber:

"Selv hvis man tager et område som dagtilbud, hvor der faktisk ikke er så mange statslige og kommunale regler og krav at sætte sit institutionerne fri fra."

"Vi kan eksempelvis se, at man i de frisatte daginstitutioner eksempelvis anvender muligheden for ikke at skulle lave pædagogiske læreplaner eller sprogvurderinger. Det betyder, at man i den enkelte institution har kunnet udvælge nogle temaer (f.eks. øget fokus på leg eller naturoplevelser, red.) og dyrke dem."

Lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og Lov om velfærdsaftaler på ældreområdet trådte i kraft i maj 2021 og er gældende frem til september 2024.

På baggrund af lovgivningen om velfærdsaftaler er der efterfølgende i maj og september 2021 indgået specifikke velfærdsaftaler mellem regeringen og de syv forsøgskommuner.

På dagtilbudsområdet er der indgået aftaler med kommunerne Helsingør og Rebild, mens aftalerne på folkeskoleområdet omfatter Esbjerg Kommune og Holbæk Kommune. På ældreområdet er der indgået velfærdsaftaler med kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg.

Forsøgene har medført en masse konkrete tiltag. Eksempelvis kortere skoledage, mere brug af fotodokumentation i ældreplejen og mere forældredialog i daginstitutioner. Se mere i NB-Kommunes tema om frikommuner.

Kilde: VIVE og NB-Kommune

Fakta om VIVE's midtvejsevaluering

I 'Midtvejsevaluering af velfærdsaftaler' fremlægger VIVE de første samlede erfaringer fra arbejdet med velfærdsaftalerne.

Midtvejsevalueringen bygger på 37 interview med ledere og medarbejdere, 12 interview medborgere, skriftlig dokumentationsmateriale fra kommunerne samt en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt alle medarbejdere og ledere i de institutioner/tilbud, der indgår i arbejdet med velfærdsaftalerne (i alt 3.994 personer).

Forsøgene er nu et til to år henne i processen, og den endelige evaluering af dem kommer i 2024.

Kilde: VIVE