Blandt andet personer med handicap og anbragte børn kan risikere at blive dårligere stillet med den nye udligningsreform. Det bliver nemlig væsentligt dyrere for kommunerne at tilbyde borgere et tilbud i en anden kommune, selvom det kan være både bedre og billigere.

Årsagen er, at man med den nye udligningsreform vil ændre på adskillige kriterier, så udligningskronerne ikke længere tilfalder betalingskommunen, men derimod bopælskommunen. Det betyder altså, at en kommune, som i dag har en borger placeret i et tilbud udenfor kommunen vil miste en stor del af den kompensation, man har fået for at betale for borgeren. Dermed har kommunen et større økonomisk incitament til at finde et tilbud til borgeren indenfor kommunegrænsen, selvom det ikke er det bedste tilbud for den konkrete person.

Betalingskommune til bopælskommune

Når en kommune i dag vælger at placere en borger i et tilbud udenfor kommunen, så er det hjemkommunen, som skal betale for tilbuddet. Til gengæld får kommunen en pæn kompensation fra udligningssystemet, fordi en stor del af udligningen går til betalingskommunen.

I det nye system har man vedtaget, at selvom det stadig er hjemmekommunen, eller betalingskommunen, som betaler for tilbuddet, så skal alle udligningskronerne i fremtiden tilfalde bopælskommunen, altså den kommune som borgeren er placeret i. Og derfor bliver det altså meget dyrt for landets kommuner at vælge at placere borgere i tilbud udenfor kommunen, selvom det kan være både billigere og bedre. Man skal nemlig både betale regningen til den anden kommune, og mister samtidig et stort beløb på udligningen.

Konkret hedder det i aftaleteksten til udligningsreformen fra 5. maj:

”Befolkningstallet er ændret fra en opgørelse på betalingskommune til bopælskommune bredt set i tilskuds- og udligningssystemet. ” Konsulentvirksomheden Dataproces, som er eksperter i kommunal udligning har regnet på effekterne, og skriver i et notat, at der er tale om en decideret "systemfejl". Det kan nemlig påvirke både kommuner, regioner, private ordninger og i sidste ende borgeren, som risikerer at få dårlige og dyrere service, ganske enkelt for at undgå, at kommunen mister indtægten fra udligning.