Regeringen har igen givet partierne stærkt misvisende oplysninger i et svar om dens forslag til en reform af den kommunale udligning.

Og for at gøre det endnu værre for regeringen, så optræder de misvisende oplysninger i et revideret svar, som Social- og Indenrigsministeriet mandag sendte til partierne, efter NB-Økonomi havde påvist regulære fejl i de fremlagt data i det første svar.

"Første gang var svaret bare underligt, nu virker det som om, man forsøger at sløre resultatet," siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Regeringen giver ukorrekte oplysninger om rapport

Faktum er, at regeringen har forsøgt at afvise et kritisk spørgsmål fra den radikale kommunalordfører, Kathrine Olldag. Spørgsmålet handlede om, at kommunesammenlægningerne angiveligt har skabt en skævhed, når man opgør kriteriet for, hvor mange børn der i deres første 17 leveår er flyttet over en kommunegrænse mere end tre gange.

Baggrunden for spørgsmålet er dels det umiddelbart logiske i, at des større en kommune er geografisk, des længere skal en familie flytte for at passere end kommunegrænse, dels at data viser, at antallet af nomadebørn er faldet markant mere i sammenlagte kommuner end i ikke-sammenlagte kommuner. Og det selvom antallet af nomadebørn ifølge SFI-rapporten stiger mest i land- og yderkommuner.

Regeringens vægtigste argument for at afvise den mulige skævhed er, at "analyserne, der ligger til grund for indførelsen af kriteriet er altså foretaget efter kommunesammenlægningerne med kommunalreformen med virkning fra 2007."

Hvis politikerne læser svaret som en oplysning om, at analysen fra 2011 var baseret på flyttemønstre hos børn baseret på de nye kommunegrænser, så er det ikke korrekt.

Her er beviset for de misvisende oplysninger

Regeringen henviser specifikt til en rapport fra det daværende SFI fra 2011. Hvis man læser rapporten, så står der allerede i forordet, at "undersøgelsen omfatter udsatte børnefamilier i hele Danmark i perioden 1993-2007."

På side 24 bliver det skåret ud i pap, at analysen er baseret på flytninger hen over kommunegrænserne i de gamle kommuner.

"I kapitel 6 – hvor vi kigger på flyttemønstre – er det nødvendigt at opretholde den gamle kommunestruktur for ikke fiktivt at fjerne flytninger over kommunegrænser. Derfor er den gamle kommunestruktur bibeholdt frem til 2007, hvorefter de nye 98 kommuner er fordelt geografisk på de tidligere 275 kommuner."

Som du kan læse i en anden artikel her på NB-Økonomi, så har regeringen også valgt at basere sin konklusion om, at der ikke er nogen ustabilitet i kriteriet på udviklingen i regionerne og ikke på hhv. sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner.

Ministerium afviser kritik:

NB-Økonomi har stillet Social- og Indenrigsministeriet tre konkret spørgsmål (gengivet nederst i artiklen), men ministeriet har valgt at give et generelt svar om, at man afviser kritikken.

"Ministeriet mener, at grundlaget for kriteriet er i orden. Kriteriet bygger på en analyse af betydningen af bl.a. flytninger over kommunegrænser fra VIVE samt analyser af statistiske sammenhænge i et stort og grundigt arbejde i en betænkning. Der ændres ikke på kriteriet i regeringens udspil, som retter op på de kendte skævheder og flytter penge til de hårdest pressede kommuner. Der analyseres med jævne mellemrum på udligningssystemet og justeres, når der er behov," hedder det i en skriftlig kommentar fra ministeriet.

___________________________________________________________________________________

Fakta: Det spurgte vi ministeriet om:

Nedenfor kan du læse de tre spørgsmål, som NB-Økonomi stillede til Social- og Indenrigsministeriet i morges. På daværende tidspunkt har vi ikke læst den bagvedliggende rapport, og derfor indgår det ikke i spørgsmålene, at analysen var lavet på basis af data fra de gamle kommunegrænser.

Spørgsmålet drejer sig klart om store og små kommuner – hvilket er kendt som et spørgsmål om ikke-sammenlagte og sammenlagte kommuner. Hvad er den faglige begrundelse for, at svaret er begrundet med udviklingen i de forskellige regioner og ikke i sammenlagte vs. ikke sammenlagte kommuner. Hvis man ser på det vægtede (efter antal 0-17 årige) gennemsnit i sammenlagte og ikke sammenlagte, så har de sammenlagte kommuner haft et fald fra 5,16 pct. til 2,87 pct. dvs. 2,30 pct., mens de ikke sammenlagte kommuner har haft en udvikling fra 3,16 pct. til 2,50 altså et fald på 0,66 pct. Dette leder jo til en helt anden konklusion end den i svaret.

Ministeriet skriver i sit svar, at ”Kriteriet for 0-17 årige, der er flyttet mere end tre gange over en kommunegrænse blev indført på baggrund af en analyse fra daværende SFI af udsatte børn samt udgiftsbehovsanalyser i betænkning nr. 1533 fra Finansieringsudvalget fra 2012. Analyserne, der ligger til grund for indførelsen af kriteriet er altså foretaget efter kommunesammenlægningerne med kommunalreformen med virkning fra 2007.”

Kriteriet gøres jo op som antallet af børn, der i deres første 17 leveår (eller mindre for de yngre) er flyttet over en kommunegrænse mere end tre gange. Rent logisk må det jo betyde, at det for 17 årige i 2011 er antallet af flytninger over en kommunegrænse fra 1994-2011, som er blevet målt.

Ifølge betænkning 1533 er SFI-analysen lavet på 2011 tal. Hvis udsagnet i svaret skulle være korrekt, så skulle alle flytninger for børn tilbage fra 1994 have været korrigeret for nye kommunegrænser. Dette fremgår imidlertid ikke af betænkning 1533, er det mig der overser et afsnit? er det ved en fej ikke kommet med i betænkning 1533? eller er det afsnit i svaret baseret på forkerte fakta?

”Kriteriet for 0-17 årige, der er flyttet mere end tre gange over en kommunegrænse, blev indført på baggrund af en analyse fra daværende SFI af udsatte børn samt udgiftsbehovsanalyser i betænkning nr. 1533 fra Finansieringsudvalget fra 2012. Analyserne, der ligger til grund for indførelsen af kriteriet, er altså foretaget efter kommunesammenlægningerne med kommunalreformen med virkning fra 2007.”