Social- og Indenrigsministeriet har angiveligt udvalgt data for udviklingen i antallet af nomadebørn meget selektivt for at understøtte regeringens ønske om at øge kriteriets vægt.

Spørgsmålet fra den radikale kommunalordfører Kathrine Olldag drejede sig åbenlyst om, at der har udviklet en skævhed imellem ikke-sammenlagte kommuner og sammenlagte kommuner.

Alligevel vælger ministeriet at sammenligne udviklingen i regionerne. Og her viser tallene ifølge det reviderede svar et "tegn på, at der kan have været en ustabilitet i opgørelsen af kriteriet fra 2013 til 2014. Fra 2014-2020 har kriteriet udviklet sig mere stabilt med en svagt faldende tendens i alle regioner."

"Det fremstår som om man har meget lidt lyst til at ændre konklusionen, og det passer bedst på at man konkluderer på de irrelevante tal for regionerne fremfor kommunetallene, fordi det ville ændre konklusionen," siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Dermed henviser Per Nicolaj Bukh til det påfaldende forhold, at indholdet i svaret til partierne ikke har ændret sig væsentligt selvom regeringen mandag efter en artikel her i NB-Økonomi måtte erkende, at alle data i svaret var forkerte, fordi man ved en fejl havde brugt data for antal børn af enlige forældre frem for nomadebørn.

Data for kommunerne giver helt andet billede

Embedsmændene har angiveligt ikke været i tvivl om, at Olldags spørgsmål handlede om forskellen mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner. De henviser nemlig i svaret direkte til, at en rapport fra SFI er udarbejdet efter kommunesammenlægningen. Som du kan læse i en særskilt historie her på NB-Økonomi, er dette dog ikke korrekt, idet analysen var baseret på de gamle kommunegrænser før strukturreformen.

Hvis man stedet havde valgt at måle på det, som der rent faktisk blev spurgt om, nemlig forskellen mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner, så ser billedet helt anderledes ud.

Når regeringen bruger tal for udviklingen i antallet af nomadebørn på regionsniveau, så bliver skævheden i kriteriet meget mindre markant.

Social- og Indenrigsministeriet anerkender i sit svar, at der er tegn på, "at der kan have været en ustabilitet i opgørelsen af kriteriet fra 2013 til 2014. Fra 2014-2020 har kriteriet udviklet sig mere stabilt med en svagt faldende tendens i alle regioner."

Et nærmere kig på tabellen giver dog et mere nuanceret billede. Fra 2014 til 2020 er andelen af nomadebørn i hovedstaden kun faldet med 0,2 procent, mens det i eksempelvis region Syddanmark er faldet med 0,9 procent.

Umiddelbart kan det lyde af en lille forskel. Men regnet i procenter, så er andelen faldet med 25 procent i Regions Syddanmark og med blot 6,5 procent i Regions Hovedstaden.