Landets yderkommuner kan se frem til en økonomisk gevinst som følge af de store fald i langtidsledigheden over de seneste år. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Det skyldes, at selvom alle kommuner har haft et markant fald i antallet af langtidsledige over de seneste år, så er det især yder- og mellemkommunerne, der har oplevet de største fald.

Allerbedst er det gået i Vejen Kommune, hvor man har haft et fald i langtidsledigheden på hele 87 procent fra november 2019 til november 2022, så man nu blot har i alt 14 langtidsledige i kommunen. Samtidig har kommunen landets laveste andel af langtidsledige på blot 0,05 procent af arbejdsstyrken.

I en periode på blot et år fra november 2021 til november 2022 er antallet af langtidsledige på landsplan faldet fra 25.130 personer til blot 11.755 personer. Det fald er særligt bemærkelsesværdigt set i lyset af, at der i april 2021 var hele 39.551 personer i langtidsledighed.

I løbet af det seneste år er der relativt stor geografisk spredning på faldet i antallet af langtidsledige som følge af, at coronakrisen ramte geografisk skævt. Derfor er der nogle kommuner, som var længere tid om at nedbringe coronaledigheden, som har oplevet et meget stort fald over det seneste år.

Andre havde allerede nedbragt coronaledigheden i november 2021 eller undgik næsten coronaledighed, og derfor er deres fald ikke ligeså stort set over det seneste år.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Ser man lidt længere tilbage til perioden før coronakrisen, så er det geografiske mønster i udviklingen i langtidsledighed mere markant . Her er det især de midt- vest- og sydjyske kommuner, der har oplevet et stort fald, mens også flere fynske og sydsjællandske kommuner har haft et fald, der er større end faldet på landsplan.

Netop udviklingen i forhold til landsgennemsnittet er vigtig for kommunerne, fordi kommunernes bloktilskud ikke tager højde for, hvor høj ledigheden er i de forskellige kommuner. Det betyder, at når kommunernes overførselsudgifter falder, så falder bloktilskuddet tilsvarende.

Derfor er det afgørende for den enkelte kommunes økonomi, om man har et fald, der er større eller lavere end faldet på landsplan. Har man et fald, der er større end landsgennemsnittet, så vil man som udgangspunkt opleve en økonomisk nettogevinst. Har man omvendt et fald, der er lavere end landsgennemsnittet, vil man som udgangspunkt opleve et nettotab.

Derfor betyder udviklingen i langtidsledigheden over de seneste tre år, at det generelt er yderkommunerne, der vinder på udviklingen i langtidsledigheden, mens især en række kommuner i hovedstadsområdet får et nettotab, selvom de også har oplevet et stort fald i langtidsledigheden.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Faldet i langtidsledigheden betyder nu, at de langtidsledige udgør under én procent af arbejdsstyrken i samtlige kommuner. På landsplan udgør de blot 0,31 procent. Men tallet gemmer på store geografiske udsving fra 0,05 procent i Vejen Kommune til 0,85 procent i Ishøj Kommune.

En del af den forskel bliver opfanget de de socioøkonomiske kriterier i den kommunale udligning, som blandt andet tager højde for forskelle i strukturel ledighed mellem kommunerne.

Derfor er udvikling i forhold til tidligere det mest afgørende for kommunernes økonomi, og det er samtidig udviklingen, der giver kommunalbestyrelserne et større eller mindre råderum sammenlignet med tidligere år.

I kortet herunder kan du se, hvor stor en andel de langtidsledige udgør af kommunens samlede arbejdsstyrke.