Alle landets kommuner vil stå med en regning på 568 millioner kroner om året, hvis de skattestigninger, som kommunerne har ansøgt Indenrigs- og Boligministeriet om, bliver gennemført.

I alt har kommunerne søgt om at sætte skatten op med 721 millioner kroner, mens der er ansøgt om skattenedsættelser for 179 millioner kroner. Dermed er der i alt skattestigninger for 542 millioner kroner på bordet i landets kommuner, hvis ansøgningerne står til troende.

Dertil kommer en yderligere skattestigning på 26 millioner kroner i Frederiksberg Kommune, som i alt planlægger at hæve skatten med 176 millioner kroner, men kun har søgt om en ramme på 150 millioner kroner, da det er rammens maksimale størrelse.

Derfor er det i alt 568 millioner kroner, som kommunerne gerne vil hæve skatten med. Hvis det sker, så vil de kommuner, der hæver skatten, betale 75 procent af deres egen skattestigning udenfor den tildelte ramme i år 2023, 50 procent i år 2024 og 2025 og 25 procent i år 2026.

De resterende kommuner, som ikke hæver skatten udenfor rammen vil betale 25 procent af sanktionen i 2023, 50 procent i 2024 og 2025 og 75 procent i 2026. Fra 2027 vil sanktionen være 100 procent kollektiv. Den kollektive sanktion tildeles alene efter kommunernes folketal.

Med skattestigninger for 568 millioner kroner vil det betyde en kollektiv sanktion til samtlige kommuner fra 2027 på 96 kroner pr. indbygger hvert år. Det er eksempelvis 3,9 millioner kroner i Lolland Kommune, 4,4 millioner kroner i Skive Kommune, 5,7 millioner kroner i Svendborg Kommune og 62,3 millioner kroner i Københavns Kommune.

Her er det værd at bemærke, at selv de fem kommuner, som sænker skatten i 2023, også vil modtage den kollektive sanktion. Det gælder eksempelvis Københavns Kommune, som med en sanktion på 62,3 millioner kroner årligt altså ikke ligefrem bliver belønnet for med deres skattenedsættelsen at have skabt 132 millioner kroner i ramme til at andre kommuner kan hæve skatten.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Hårde forhandlinger i KL

De store sanktioner vidner om, at det er afgørende for KL og landets borgmestre, at man i løbet af den faseopdelte budgetproces får begrænset skattestigningerne mest muligt.

Især nogle af landets fattigste kommuner, som er presset af manglende finansiering, vil være særdeles utilfredse med, hvis de skal betale en årlig sanktion for at andre kommuner, som ikke er i ligeså stor nød, kan hæve skatten.

Omvendt er flere af kommunerne stålsatte på at gennemføre skatteændringen uanset om man måtte få en sanktion eller ej, fordi de mener, at det er den eneste måde, man kan redde kommunens økonomi.

Dermed er der lagt op til at spektakulært slagsmål mellem landets borgmestre over den kommende måned, når de skal forsøge at begrænse de samlede skattestigninger mest muligt for at undgå sanktioner.

Kommunerne får svar fra Indenrigs- og Boligministeriet på ansøgningerne om skatteændringer i løbet af september.