Den høje beskæftigelse kan blive Socialdemokratiets redningskrans, når finansminister Nicolai Wammen (S) indenfor de kommende uger præsenterer det finanslovsudspil for 2023, som Socialdemokratiet skal gå til valg på baggrund af.

Her kan finansministeren vælge at skrue op for den strukturelle beskæftigelse i en ren teknisk øvelse i Finansministeriets regnemodeller, og dermed frigøre flere milliarder kroner, som regeringen kan love velfærd for i de kommende år.

Han kan helt enkelt sige, at man har taget fejl af den strukturelle beskæftigelse, skrue op for den i Finansministeriet regnemodeller, og dermed også få et større finanspolitisk råderum.

Og selvom det lyder for godt til at være sandt, så er der meget der tyder på, at det ikke nødvendigvis vil være talmanipulation.

Ifølge direktør i Arbejderbevægelsen Erhvervsråd Lars Andersen har man undervurderet den strukturelle beskæftigelse, og han mener derfor, at der er gode argumenter for at opjustere den under den nuværende politik.

"I stedet for hele tiden at sige, at den eneste måde den strukturelle beskæftigelse kan blive forbedret, det er ved at forringe dagpenge, fjerne efterlønnen, sætte skatten ned og alle de her udbuds-ting, så er min pointe, at kan vi bare fastholde halvdelen af det beskæftigelsesgab, vi har, så er det altså en forbedring af den strukturelle beskæftigelse på 50.000," siger han.

De store lønstigninger udebliver

Aktuelt ligger beskæftigelsen på 2.955.571 personer i maj måned, og det er ifølge Lars Andersen cirka 100.000 flere end den strukturelle beskæftigelse. Ifølge økonomisk redegørelse fra maj er der et såkaldt beskæftigelsesgab på hele 2,8 procent i 2022. Det betyder med andre ord, at beskæftigelsen ligger 2,8 procent højere end den ville gøre i en konjunkturneutral situation. Det svarer til omtrent 80.000 personer.

Med så højt et beskæftigelsesgab vil man normalt se store lønstigninger, fordi der ganske enkelt er højere efterspørgsel på arbejdskraft, end der er udbud.

Men de store lønstigninger ses fortsat ikke i økonomien, og faktisk er der en tilbagegang i reallønnen, altså når man korrigerer lønstigningerne for inflationen.

Det peger umiddelbart i retningen af, at Lars Andersen har ret, når han siger, at den strukturelle beskæftigelse er beregnet for lavt.

Lars Andersen vil ikke sætte et konkret tal på, hvor meget han mener, at den strukturelle beskæftigelse skal opjusteres, men han mener, at "målsætningen kunne da være 50.000 for eksempel".

De 50.000 skal ifølge Lars Andersen komme fra, at man gør en omfattende indsats for at fastholde de mange nye personer på arbejdsmarkedet.

Hvis Nicolai Wammen vælger at lytte til det, så vil han varigt kunne frigøre omkring 15 milliarder kroner årligt til det finanspolitiske råderum, hvis man følger Finansministeriets egen regnemodel og den omregning som både Radikale og senest Venstre har gjort brug af i deres udspil. De penge kan han bruge til at love offentlig service i 2023 og årene frem, hvis Socialdemokratiet genvinder regeringsmagten efter folketingsvalget.

Og selvom det ikke skulle blive til så høj en opjustering, så vil en opjustering på bare 20.000 personer i den strukturelle beskæftigelse blive til omtrent seks milliarder kroner, som man kan bruge på øget velfærd.

Venstre har åbnet en dør på klem

I Venstres udspil til en gentænkning af beskæftigelsesindsatsen som blev præsenteret i går, mandag, følger man nogenlunde den logik, som Nicolai Wammen vil kunne bruge til at opjustere den strukturelle beskæftigelse.

I Venstres udspil fremgår det, at man kan øge den strukturelle beskæftigelse med 5.000 personer, hvis man blot skærer en uge af den gennemsnitlige ledighedsperiode. Det vil ifølge partiet frigøre 1,6 milliarder kroner.

I det svar fra Finansministeriet, som partiet henviser til, fremgår det desuden, at en øget strukturel beskæftigelse på 18.791 personer vil give et offentligt provenue på 5,7 milliarder kroner.

Dermed har Venstre med deres udspil delvist banet vejen for, at den kortere ledighedsperiode, som vi aktuelt oplever i økonomien, vil kunne styrke den strukturelle beskæftigelse og polstre de offentlige finanser.

Råderummet er under pres op til valgkamp

Problemet for regeringen har ellers set ud til at være, at det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er meget småt, og derfor har regeringen reelt set været nødt til at lancere en meget smal finanslov for 2023, som Socialdemokratiet skulle gå til valg på. Eventuelt ville man skulle finansiere øget velfærd ved at sætte skatterne op.

Det ville mildt sagt ikke være noget drømmescenarie for Socialdemokratiet at gå til valg på, og derfor er det altså en reel redningskrans, som Socialdemokratiet har fået fra Lars Andersen.

Om regeringen vælger at udføre tal-manøvren bliver vi klogere på, når finansministeren inden 1. september præsenterer regeringens finanslovsudspil for 2023 - uagtet om folketingsvalget er udskrevet eller ej.