Der skal være en stor gevinst ved at selvbudgettere, hvis kommunernes økonomichefer skal anbefale byrådene at selvbudgettere til budgetforhandlingerne for 2023. Risikoen er ganske enkelt for stor, siger de til NB-Økonomi.

"Vi er meget opmærksomme på de usikkerheder, der er forbundet med det," siger Rasmus Brask, økonomichef i Egedal Kommune. "Så jeg vil sige, at der skal nok en ret stor potentiel gevinst til, inden at det bliver en politisk beslutning at selvbudgettere."

Det er hans chefkollega i Lejre Kommune helt enig i.

"Vi har bare en frygt for, at der kan indfinde sig en eller anden form for krisetilstand i løbet af det næste 1,5 år. Hvis det sker, så kan vi virkelig brænde nallerne. Usikkerheden er kæmpe stor i min verden," slår Snorre Brink-Pedersen, der er centerchef for økonomi i Lejre Kommune, fast.

Selvbudgettering er blevet aktuelt, fordi Kommunernes Landsforening (KL) har opdaget en vækst i skattegrundlaget for 2020 og 2021, som kan give en gevinst for selvbudgetterende kommuner, såfremt den vækst holder ved i 2023.

Men økonomicheferne advarer nu imod at have armene alt for langt oppe over hovedet, for fremtiden med ukrainske flygtninge, folketal og stigende priser i bygge- og anlægsbranchen kan trække tallene i den anden retning.

"Det kunne se rigtig positiv ud. Men der er bare så mange usikkerheder i forhold til det reelle skattegrundlag for 2023," Snorre Brink-Pedersen. "Tallet, der bliver opjusteret, er jo nogle tidligere års skatteindtægter, som dermed er grundlaget til forventningerne i 2023. Men hvis vi selvbudgetterer, så er det det reelle 2023, som bliver afregnet for. Derfor skal det beregnede provenu ved selvbudgettering være ret stort, før jeg vil anbefale, at vi tager den risiko."

I Lejre Kommune vil man op i minimum 30-40 millioner kroner som gevinst, før man tør at overveje at tage den risiko at selvbudgettere.

Udfordringer som øger risikoen ved selvbudgettering

Det er især folketallet, der spøger, når risikovurderingen skal tages.

"Der er en usikkerhed omkring vores indbyggertal på grund af de ukrainske flygtninge. Der er jo ukrainske flygtninge, der overvejer at tage hjem. Men vi ved jo heller ikke, om der kommer flere. Der skal ikke bestemt store justeringer til, før det rykker en del på de beregninger," forklarer Rasmus Brask.

Samme oplevelse har de i Tønder Kommune. Her vil man af princip slet ikke overveje selvbudgettering, uanset hvor gunstig skatteberegningsprognosen bliver for kommunen.

"Vi kan jo ikke bortforklare, at vi er én af de kommuner, der har nedgang i befolkningstallet," siger Lars Møldrup, der er Kommunaldirektør i Tønder Kommune. "I 2022 er vi steget lidt, men det beror særligt på Ukrainesituationen. Men den situation kan jo ændre sig med en snuptag for vores vedkommende. Hvis nu de flytter hjem, så er vi slået tilbage igen."

I Lejre Kommune er det ikke så meget de ukrainske flygtninge, som fylder. De havde uden flygtninge udsigt til pæne stigninger i befolkningstallene. Det har derfor sat gang i en masse nybyggeri i kommunen, hvor der er tilknyttet nogle planlagte flytninger. Men de byggerier er sat midlertidigt på pause, hvorfor Lejre Kommune ikke er helt så sikre på en stor stigning i folketal, som de ellers havde forventet i 2022 og 2023.

"Vi kan se i år, at det, der skete med priser og mangel på arbejdskraft og materialer i byggebranchen, har betydet, at der er færre huse, der er blevet færdige i forhold til, hvad der var planlagt. Derfor er befolkningstilvæksten ikke helt så positiv, som vi havde håbet og regnet med," uddyber Snorre Brink-Pedersen. "Det betyder, at nogle byggerier ikke kan betale sig at bygge færdigt, før der sker noget med arbejdskraft eller materialepriser."

Det skaber en usikkerhed for Lejre Kommune, som de ikke nødvendigvis tør tage chancen med, selvom udskrivningsgrundlaget skulle stige.

"Hvis det (byggeudfordringerne, red.) står på i et helt år frem endnu, så udskyder det meget af den befolkningsvækst, vi havde regnet med. Det vil jo så trække den anden vej i forhold til selvbudgettering," siger centerchefen for økonomi fra Lejre Kommune.

Men konjunkturerne i forhold til en fremtidig krise, spiller også ind. Danmark har et historisk lavt antal borgere uden for arbejdsmarkedet, men det kan pludselig vende den kommende tid. Det vil også trække prognosen i modsat retning.

"Hvis der pludselig opstår en ledighedskø. Hvis det hele går i stå. Det knytter sig til den usikkerhed. Så vi er nødt til at sætte os ned og regne på det, før vi kan sige noget om det," forklarer Anders Brøndum, der er økonomichef i Holbæk Kommune.

Alle kommuner, som NB-Økonomi har været i kontakt med, oplyser, at de vil vente med at lave beregningerne omkring fordele og ulemper ved selvbudgettering til september, hvor regeringen har offentliggjort sin økonomiske redegørelse.

I både Vejle og Holbæk Kommune har man ikke villet beregne på tallene, som kommunerne har fået indblik i går (tirsdag), da der ikke er noget fast fra regeringens redegørelse endnu.

"Vi kan ikke sige noget på nuværende tidspunkt. De usikkerheder, der omgiver os i forhold til konjunkturer, spiller jo også ind. Men det er noget, vi skal til at regne på. Så den nyhed fra i går har hverken bragt os tættere på det ene eller andet," fortæller Anders Brøndum.