Her er kommunerne der taber på nye minimumsnormeringer
Finanslovsaftalen indeholder ikke yderligere midler til at ansætte flere pædagoger, når lederne tages ud af normeringerne. Se, hvordan de enkelte kommuner bliver påvirket af den nye model for minimumsnormeringer.
Udgivet: 24/10/2025
Arne Ullum
chefredaktør for NB-Medier
Oliver Gantriis
Jounalist
Kristoffer Sutton
Journalist
Forhandlingerne om finansloven for 2026 har ikke bragt yderligere midler til de nye minimumsnormeringer.
Torsdag præsenterede regeringen og Konservative den endelige finanslov for næste år.
Og trods den massive kritik fra kommunerne, som NB-Økonomi har dækket, er der ikke ændret på den kompensation til kommunerne, som de nye regler for minimumsnormeringer bringer med sig.
For med aftalen skal lederne, som i dag vægter 85 procent i normeringen, tages ud af ligningen. Der er afsat midler til omkring 1.400 ekstra pædagogisk personale.
Men det dækker ikke de ca. 2.900 ledere, som med de nye regler ikke længere tæller med i normeringen.
Se, hvordan de enkelte kommuner bliver påvirket alt efter, hvilken måde, man anskuer normeringen på.
Regeringen regner med, at der i dag er et overskud af voksne i daginstitutionerne på landsplan i forhold til kravet om minimumsnormeringer. Men det er altså på landsplan. I nogle kommuner vil man, med de nye regler efter regeringens fortolkning, komme til at tabe, når lederne tages ud af normeringen:
Anskuer man i stedet normeringerne som Kommunernes Landsforening, er der på landsplan et underskud på 1.500 voksne, når 2.900 ledere erstattes af kun 1.360 ekstra voksne:
Sidst opdateret: 24/10/2025 - 12:11
Emner: Minimumsnormeringer, Finanslov










































