Social- og ældreminister Astrid Krag (S) afviser kritik fra KL af, at regeringens plan for bedre hjælp til personer med handicap er underfinansieret.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) afviser kritik fra KL af, at regeringens plan for bedre hjælp til personer med handicap er underfinansieret.

Astrid Krag afviser KL-kritik af manglende finansiering af handicapudspil

Socialministeren afviser, at hendes nye plan for bedre hjælp til handicappede vil koste flere penge end de 100 millioner kroner, som er afsat i planen. 'Dermed er der ikke tale om nye udgifter for kommunerne,' skriver hun i en kommentar.

Udgivet: 20/05/2022

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) afviser kritik fra blandt andet KL af, at regeringens udspil om bedre hjælp til handicappede ikke er finansieret.

KL's formand for socialudvalget Ulrik Wilbek (V) sagde i går til NB-Økonomi, at nogle hundrede millioner kroner i ekstra finansiering ikke er nok.

”Vores udspil er selvfølgelig fuldt ud finansieret, og vi pålægger ikke kommunerne nye opgaver, som der ikke følger penge med til. Dermed er der ikke tale om nye udgifter for kommunerne. Som social- og ældreminister er jeg naturligvis helt på linje med meldingerne fra finansministeren," skriver Astrid Kragh i en skriftlig kommentar til NB-Økonomi.

Læs også:
Regeringen lover bedre hjælp til handicappede

Hun oplyser, at initiativerne dels er finansieret af 70 mio. kr. fra sidste års finanslov samt ved omprioriteringer i Socialstyrelsen for ca. 30 mio. kr.

"Derudover foreslår vi, at omprioritere et trecifret millionbeløb til de nye rådgivningsfunktioner," skriver hun.

Astrid Krag erkender, at regeringens udspil på det specialiserede socialområde ikke løser alle udfordringer. Men hun påpeger, at de nye specialeplaner også vil betyde, at kommunerne kan bruge de 50 milliarder kroner på området bedre end i dag.

"Vores udspil til en specialeplan er et vigtigt nybrud i forhold til at definere, hvad der er højtspecialiserede indsatser og sikre, at de tilbud er tilstede og ikke forsvinder eller udvandes. Ligesom det skal understøtte, at de indsatser, kommunerne visiterer til, bygger på den nyeste viden om, hvad der virker bedst. Dermed skal specialeplanlægningen også medvirke til, at de over 50 mia. kr., kommunerne allerede i dag bruger på det specialiserede socialområde, bruges bedst muligt til gavn for borgerne," skriver ministeren i sin kommentar.

Læs også:
Analyse: Krag kaster bombe ind i økonomiforhandlinger

Sidst opdateret: 24/05/2022 - 12:33

Emner: Handicap, Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]