Bare en uge efter finansminister Nicolai Wammen (S) har afvist at give kommunerne flere penge til at dække de stigende udgifter på det specialiserede socialområde, udsteder socialminister Astrid Krag (S) nu et løfte om bedre hjælp til de 10 procent af de handicappede, som har særligt behov for specialiserede og dyre indsatser.

"Regeringens ambition er at styrke det specialiserede socialområde, så alle borgere med behov for en højt specialiseret indsats får den rette hjælp," hedder det i udspillet 'Et liv med ligeværdige muligheder'. Og der står videre:

"Kvaliteten på døgninstitutioner og opholdssteder for udsatte børn og unge skal have et løft, så medarbejderne er bedre klædt på til at give børnene og de unge den omsorg, hjælp og støtte, de har brug for."

Bortset fra at regeringen har afsat mindre beløb til blandt andet at styrke rådgivningsindsatsen over for personer med handicap og uddannelse af de kommunale sagsbehandlere, så er der ikke i udspillet nogen vurdering af, hvor store ekstraudgifter de nye løfter til handicapområdet vil udløse i kommunerne.

Udspillet kommer netop som KL (Kommunernes Landsforening) og regeringen forhandler økonomiaftale for 2023. Her vil KL enten have regeringen til at dække en årlig opdrift i udgifterne på handicapområdet på cirka 900 millioner kroner, eller også skal regeringen tage medansvar for de besparelser på området, som er nødvendige for at stoppe opdriften.

KL kræver flere penge

Formanden for KL's for socialudvalg Ulrik Wilbek støtter forslagene i udspillet fra regeringen, som han betegner som fornuftige. Men det kræver ifølge Wilbek, at regeringen er klar til at bevilge de nødvendige penge til kommunerne, hvis planen skal føres ud i livet.

”Med udspillet – og især forslaget om en specialeplan – sender man et klart signal til sårbare borgere og deres pårørende om, at de kan forvente nye tiltag og øget kvalitet."

"Regeringen taler forventningerne op hos borgerne, men de er kun realistiske at indfri, hvis vi i kommunerne får de nødvendige midler til opgaven. Lige nu er udspillet blottet for økonomi, men hvis man giver løfter om at hæve kvaliteten, skal der altså følge ressourcer med,” siger Ulrik Wilbek.

På et spørgsmål om ekstraudgiften bliver flere hundrede millioner kroner om året, siger han:

"Det, tror jeg ikke, kan gøre det."

Hvis regeringen fastholder, at der ikke er nogen penge til handicapområdet, så skal regeringen ifølge Wilbek klart fortælle borgerne, hvilke opgaver kommunerne ikke skal løse i fremtiden.

"Det er provokerende, at jeg siger det, men det er ligesom for at undgå, at vi som kommuner skal stå med endnu flere udgifter uden at blive kompenseret. Så har borgerne endnu større forventninger til os på nogle områder, som vi rent faktisk ikke kan komme til at løse," siger han.

Nye visitationsregler skal sikre flere bedre hjælp

Bortset fra en række bredere formulerede løfter til personer med handicap om bedre hjælp de kommende år, så er der også en række mere håndfaste ændringer, som i mange tilfælde vil tvinge kommunerne til at vælge bedre og formentligt også dyrere løsninger til de 10 procent af de handicappede, som regeringen vurderer har behov for et specialiseret tilbud.

Først og fremmest vil regeringen "indføre nye faglige visitationsretningslinjer, som angiver, hvilke typer af problemstillinger og behov der kan imødekommes af en eller flere specialfunktioner."

I udspillet fokuserer regeringen på, hvordan de nye retningslinjer vil gøre det nemmere for kommunens sagsbehandlere at finde det rigtige tilbud:

"Visitationsretningslinjerne vil være det landkort som de kommunale sagsbehandlere kan bruge til at finde vej til den rette specialfunktion, ligesom visitationsretningslinjerne vil hjælpe sagsbehandleren til at vurdere, hvornår der er behov for at inddrage en eller flere rådgivningsfunktioner før visitation af borgere med komplekse eller sjældent forekommende behov," hedder det.

Udspillet beskriver imidlertid ikke, i hvilket omfang de nye visitationsretningslinjer vil gøre det nemmere for personer med handicap at få medhold i en klage, hvis de ikke får det specialiserede tilbud, som de selv mener de har krav på.

Socialstyrelsen kan give pålæg til kommuner og regioner

Kommunerne må også se frem til, at kommuner og regioner i fremtiden kan blive pålagt at finde en fælles løsning, hvis en specialfunktion er truet af lukning eksempelvis på grund af manglende visiteringer fra kommunerne.

Heller ikke i den sammenhæng er der nogen vurdering af, hvor meget det vil koste, og hvem der skal betale for en sådan redningsaktion.

Det fremgår desuden, at regeringen ganske enkelt vil forbyde kommunerne at hjemtage borgere fra regionale tilbud, så "hånden holdes under specialiseret viden i regionerne".

Mens ministeren ikke giver noget bud på, hvor pengene til den bedre indsats skal komme fra, så efterlader hun ikke nogen tvivl om, hvem der har ansvaret.

"Det er kommunerne, som har ansvaret for at give den nødvendige hjælp og støtte til børn, unge og voksne med handicap, psykiske lidelser eller sociale problemer."

"Nogle mennesker har så komplekse eller sjældne behov, at de 98 kommuner hver især kan have svært ved at udvikle og opretholde den faglige og specialiserede viden, som er nødvendig for at kunne vurdere borgernes behov for støtte og hjælp og lave den rette visitation Det skal ikke gå ud over den enkelte borger," hedder det.

Minister afviser kritik fra KL

NB-Kommune har forgæves bedt socialminister Astrid Krag svare på, hvor store udgifter forventer ministeren, at det vil udløse i kommunerne, og om den udgift vil indgå i de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL, eller skal udgiften håndteres via DUT?

Ministeren ønsker ikke at medvirke i et interview og har blot sendt følgende udtalelse:

”Mennesker med behov for højt specialiserede indsatser skal have den rette hjælp første gang. Derfor lovede vi før valget i 2019 at indføre en specialeplanlægning ligesom den, der blev indført på sundhedsområdet, og det løfte leverer vi nu på."

"Vi går nu i gang med at sikre, at der er højt specialiseret hjælp til de mennesker, der har brug for det. Samtidig vil vi styrke visitationen, så sagsbehandlerne i kommunerne bedre kan tilbyde mennesker den rigtige indsats."

"Vi vil ændre grundlæggende på strukturerne på det specialiserede socialområde, så børn, unge og voksne med handicap eller sociale problemer får den hjælp, de har behov for, uanset hvor i landet de bor og hvor komplekse behov, de har. Alle har ret til et liv med ligeværdige muligheder."

Efter offentliggørelsen af artiklen valgte Astrid Krag at kommentere kritikken fra KL.

”Vores udspil er selvfølgelig fuldt ud finansieret, og vi pålægger ikke kommunerne nye opgaver, som der ikke følger penge med til. Dermed er der ikke tale om nye udgifter for kommunerne. Som social- og ældreminister er jeg naturligvis helt på linje med meldingerne fra finansministeren.

Initiativerne er dels finansieret af 70 mio. kr. fra sidste års finanslov samt ved omprioriteringer i Socialstyrelsen for ca. 30 mio. kr. Derudover foreslår vi, at omprioritere et trecifret millionbeløb til de nye rådgivningsfunktioner," skriver ministeren blandt andet.

Du kan læse mere om ministerens reaktion i nedenstående artikel.