Ifølge både foreningen for socialcheferne og foreningen for skolelederne er de centrale aktører i velfærdssamfundet mere end villige til at hjælpe de ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark. Men man mangler fortsat at få styr på nogle grundlæggende rammer fra Christiansborg.

“Det er ikke nemme arbejdsvilkår for os, at vi skal planlægge den her modtagelse både på kort sigt og på længere sigt, når nu hverken hjemmels- eller økonomigrundlaget er på plads. Så det håber jeg, at det kommer meget hurtigt,“ siger Jakob Bigum Lundberg, der er formand for socialcheferne.

Dermed appellerer han kraftigt til de politiske partier på Christiansborg, der skal mødes i morgen, fredag, for at blive enige om rammerne til en særlov til de ukrainske flygtninge. Regeringen lægger blandt andet op til, at de ukrainske flygtninge skal udenom det generelle asylsystem, og hurtigt skal have ret til blandt andet skolegang, bolig og beskæftigelse.

Inden loven vedtages minder Jakob Bigum Lundberg om, hvad der skete sidste gang der var en stor flygtningetilstrømning til Danmark.

“I 2015 oplevede kommuner at stå tilbage med udgifter til flygtninge, og de blev ikke dækket. Så det er jo den situation, vi gerne vil undgå at se igen,“ siger han.

Men uanset hvad rammerne bliver, så er han ikke i tvivl om, at man selvfølgelig står klar til at hjælpe de ukrainske flygtninge. Især hvad angår den fysiske modtagelse, hvor man allerede er godt i gang.

“Vi er allerede er i gang i mange kommuner med at planlægge modtagelse af de her flygtninge, både på den korte og den lange bane. Der er et stort ønske om at hjælpe de her ukrainere, der banker på døren - uanset om de vil søge asyl her og nu, eller om de lige vil tænke sig om. Det gælder både i kommunerne og i frivilligsamfundet,” siger Jakob Bigum Lundberg.

Selvom Jakob Bigum Lundberg også er klar til at hjælpe ukrainske flygtninge med at finde job, så advarer han mod at tro, at de nødvendigvis kan gå direkte ind på arbejdsmarkedet.

“På den ene side vil de måske være lettere at få ud i beskæftigelse end tidligere flygtninge, vi har oplevet - men på den anden side må vi ikke bare tro, at det her er en ‘walk in the park’,” siger han og uddyber:

“Naturligvis forventer jeg alt andet lige, at ukrainere vil være nemmere at integrere - blandt andet fordi de kan noget mere engelsk og passer godt ind i vores kultur på mange måder - men vi skal passe på med at tro, at det her bliver helt problemfrit, fordi det er primært kvinder med børn, som vi forventer kommer til landet. Og i takt med at krigen optrappes i Ukraine, så må vi også forvente, at vi vil se nogle ukrainere, som er mere medtagede af de oplevelser de har haft i Ukraine og undervejs til Danmark. Det kunne eksempelvis være nogle der simpelthen er traumatiserede og har behov for behandling. “

Skolerne står klar til at tage imod

Også på skoleområdet er skolelederforeningen ikke i tvivl om, at de danske folkeskoler skal være klar til at rumme de ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark i øjeblikket.

"Med den situation der er i Ukraine, er det ikke et spørgsmål om, om vi kan have dem i folkeskolen, det er et helt grundlæggende princip at det kan vi selvfølgelig. Vi mener, at børn skal gå i skole. Og så længe vi ikke har nogen anelse om, om det her det tager syv måneder, syv dage eller syv år, så skal vi have dem i skole så hurtigt, som de er klar til det," siger formanden for skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Han mener, at de danske folkeskoler er klar til at løse opgaven, og at viljen er der blandt både lærere, skoleledere og i civilsamfundet. Samtidig mener han, at der er en stor erfaring at trække på rundt omkring på landets skoler, når det kommer til at indsluse børn i det danske folkeskolesystem, som ikke snakker dansk.

"Vi har ret stor erfaring med hele tiden at indsluse børn med andre sprogbaggrunde - det er fra tysk, engelsk, polsk, norsk, islandsk, færøsk, udover alle flygtningene. Så det har alle skoler stort set en erfaring i, så det skal vi nok kunne håndtere," siger Claus Hjortdal.

Kan hurtigt blive til 10 børn pr. folkeskole

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), så kan det være omkring 20.000 ukrainske flygtninge, der er på vej til Danmark i disse dage. Fordi voksne mænd mellem 18 og 60 år er blevet tvunget til at blive i Ukraine og kæmpe mod den russiske invasion, så vil en stor andel af dem være kvinder og børn. Derfor kan der være relativt mange børn blandt de 20.000 flygtninge.

Men det burde alligevel være til at håndtere for landets folkeskoler, mener Claus Hjortdal.

"Det er da en opgave, og man kan sige, at hvis der kommer 12.000, så er der 10 pr. folkeskole i Danmark i snit, så det siger sig selv, at de vil ikke ramme alle folkeskoler, så det er klart, der vil blive nogle stykker på folkeskolerne, men jeg mener stadigvæk, at vi er i stand til at løfte opgaven, og det er en opgave vi skal kunne løfte," siger han.

Netop derfor håber formanden, at man vil være opmærksom på, at de ukrainske flygtninge skal spredes geografisk, så der ikke kommer for mange på hver skole. Samtidig håber han på, at man kan blive enige med regeringen og KL med rammerne for en kompensation.

"Vores udfordring bliver, at vi håber indkvarteringen af dem vil foregå sådan, at det bliver spredt ud, så det ikke bliver for mange på hver skole. For vi har altså ikke hundredevis af uddannede lærere gående rundt omkring. Så vi har en rekrutteringsdagsorden, som driller os lidt. Men hvis vi får det spredt lidt, så skal vi nok kunne håndtere det. Men det er klart, vi må forvente, at vi selvfølgelig bliver kompenseret lidt, for de ekstraudgifter vi måtte have. Men det må vi finde ud af sammen med regeringen og KL," siger Claus Hjortdal.

Men selvom der er nogle udfordringer forbundet med at indsluse ukrainerne på danske folkeskoler, så er Claus Hjortdal ikke i tvivl om, at det er bedre at få dem ind på danske folkeskoler i stedet for særlige skoler for ukrainske flygtninge.

"Vi kan skabe nogle trygge rammer, hvor de kan få lov til at være børn blandt andre børn. Få lov til at lege, og måske glemme lidt om, hvad der sker andre steder, i hvert fald så længe de er i skole. Og det tror jeg er rigtig vigtigt for børn, at de har den frihed til bare at være børn. Og der tror jeg det er bedre, at de kommer ind i et alment miljø blandt danske børn, fremfor at de går i en specialenhed sammen med børn, der har oplevet det samme som dem," siger han.

Han tror på, at hvis opgaven viser sig at blive større end ventet, så vil man kunne trække på civilsamfundet og nævner eksempelvis muligheden for at få pensionerede lærere og pædagoger ind i midlertidige deltidsstillinger til at hjælpe med indslusningen, som man har gode erfaringer med fra tidligere.

"Så jeg vælger at være optimistisk. Gode ledere de er rigtig gode til at finde løsninger, og det tror jeg også de kan i den her situation. Også fordi der er en stor folkelig opmærksomhed på den ulykkelige situation, så derfor tror jeg der er mange, der gerne vil gøre en god gerning for de børn," afslutter Claus Hjortdal.