Alt peger på, at regeringen og KL vil indgå en særlig økonomiaftale, som skal håndtere udgifterne til et stort antal ukrainske flygtninge præcis, som det skete da Danmark modtog cirka 30.000 syriske flygtninge i 2015-2016.

Når Folketinget forventeligt vedtager en særlov om de ukrainske flygtninge, så vil behovet for en hurtig aftale mellem KL og regeringen bliver forstærket. Det skyldes, at særloven ventes at sende de ukrainske flygtninge direkte ud i kommunerne uden det normale ophold i asylsystemet.

Lige nu skønner regeringen, at de danske kommuner skal modtage cirka 20.000 ukrainske flygtninge, hvoraf en meget stor del er børn. Ingen kender i øjeblikket den samlede udgift, men selv hvis hver flygtninge i gennemsnit kun udløser udgifter på 100.000 kroner, så vil der være tale om samlede udgifter for to milliarder kroner.

Da Danmark modtog cirka 30.000 syriske flygtninge. indgik kommunerne og regeringen en særlig tillægsaftale til økonomiaftalen.

Et efterfølgende "eftersyn af kommunernes økonomi på flygtninge- og integrationsområdet"

fra februar 2016 viste, at en meget stor del af udgifterne blev opsuget i det generelle tilskud og udligningssystem.

Dengang fik kommunerne indirekte hævet deres økonomiske rammer ved, at regeringen opgav det forhadte omprioriteringsbidrag som led i de forventede ekstraudgifter til de mange syriske flygtninge.

I den nuværende situation har regeringen ikke lanceret nogen nedskæringer i kommunernes tilskud, som man kan tilbyde at annullere. S-regeringen har tværtimod lovet kommunerne fuld dækning for demografien, og dermed vil eksempelvis 20.000 ekstra flygtninge skulle udløse et løft af servicerammen i størrelsesordenen et par milliarder kroner.

Kan give koks i folketal og bloktilskud

Normalt beregnes det demografiske træk ud fra det forventede folketal i Danmarks Statistiks befolkningsprognose.

Det var relativt nemt i forhold til de syriske flygtninge, som man forventede ville blive i Danmark i flere år. De syriske flygtninge udløste dermed meget enkelt en forventet forøgelse af indvandringen og dermed en vækst i det samlede folketal.

Det er mere kompliceret for de ukrainske flygtninge, fordi det er en generel antagelse, at et stort antal vil vende tilbage til Ukraine, hvis der igen bliver fred i landet. Derfor vil de udgøre en stor usikkerhed i prognosen for folketallet, og dermed skabe usikkerhed om kommunernes finansiering.

Konkret skal Danmarks Statistik senest i april måned beslutte, hvordan de vil indregne de ukrainske flygtninge i prognosen for folketallet ved udgangen af 2023, som bliver afgørende for kommunernes tilskud og udligning i 2024.

Det bliver reelt tilfældigt om Danmarks Statistik rammer rigtigt, og derfor vil det formentligt være nødvendigt, at regeringen og KL aftaler en eller anden form for efterregulering.

Refusion af overførsler er meget afhængig af tidshorisonten

I det omfang de ukrainske flygtninge skal have overførselsindkomster, så betyder den såkaldte refusionstrappe, at kommunerne i de den første periode får en meget stor refusion fra staten. I så fald vil den kommunale udgift stige markant over tid, og efter et år hænger kommunerne på 80 procent af udgiften.

Set under et vil staten dog kompensere kommunerne for de ekstra forsørgelsesudgifter via balancetilskuddet. Men det betyder ikke, at den enkelte kommune er sikret dækning for sine udgifter.

Byrdemæssige fordeling

Analysen fra 2016 afdækkede så meget tvivl om udligningssystemet ville sikre en uændret byrdefordeling, at regeringen iværksatte en række ekstraordinære tiltag, som skulle sikre en mere retfærdig fordeling af byrden.

Integrationstilskuddet blev forhøjet fra 200 til 425 millioner kroner, og regeringen lovede kommunerne at øge puljen for særtilskud til vanskeligt stillede kommuner.

Det er lige nu uklart, om regeringen og KL vil indgå en aftale om økonomien for de ukrainske flygtninge nu eller vente og lade spørgsmålet indgå i de forhandlinger om økonomiaftalen for 2023, som snart indledes på embedsmandsniveau og ventes afsluttet tidligt i juni.