Kommunerne er lykkedes med at prioritere knap 900 millioner kroner ekstra til det specialiserede socialområde samtidig med, at demografien dækkes fuldt ud i budgetterne for 2022. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der her tirsdag har offentliggjort de kommunale budgetter for 2022.

Dermed har kommunerne afsat flere midler til de store velfærdsområder, end der blev lagt op til i økonomiaftalen med regeringen for 2022. Det skyldes, at kommunerne har fundet penge på mange forskellige mindre poster såsom vedligehold af veje, samtidig med at beskæftigelsesområdet også nedprioriteres en anelse i forhold til budgetterne for 2021.

Handicappede får et løft

På det specialiserede socialområde er der på tværs af kommunerne en stigning i budgettet på 1,8 mia. kr., når man sammenligner budgetterne for 2022 med budgetterne for 2021. Efter pris- og lønregulering (PL-regulering) svarer det til en realstigning på 0,87 mia. kr..

Området har længe været underbudgetteret i kommunerne, hvor regnskaberne over de seneste år har vist et markant overforbrug i forhold til budgettet, selvom budgetterne er steget år efter år. Det skyldes primært, at der kommer flere sager samtidig med, at de enkelte sager bliver stadigt dyrere. Derfor svarer de knap 900 millioner kroner i stigning efter alt at dømme til, at kommunerne bevarer en uændret service til den enkelte.

På ældreområdet er billedet omtrent det samme. Her er der efter PL-regulering en stigning i udgifterne i budgettet på 1,8 milliarder kroner i forhold til forrige års budget.

På ældreområdet er det vigtigt at have for øje, at man før 2022 havde et særligt tilskud på omkring en halv milliard kroner, som var på en anden konto. Den har man flyttet i 2022, så den er inkluderet i udgifterne til ældre. Den reelle stigning er dermed kun på 1,3 mia. kr. på ældreområdet.

De 1,3 milliarder kroner svarer ret præcist til demografireguleringen i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen. Med andre ord, så passer stigningen på 1,3 milliarder kroner til ældrepleje med den forventede stigning som følge af, at der kommer flere ældre.

Dermed passer de 1,3 milliarder kroner med, at kommunerne budgetterer med uændret service på ældreområdet i 2022 i forhold til 2021, hvis man ser på servicen til den enkelte ældre.

Skoler og daginstitutioner går nogenlunde op

Op til økonomiaftalen i foråret 2021 lød advarslen fra KL, at det ville ramme de store velfærdsområder, hvis ikke kommunerne fik flere penge til det specialiserede socialområde. Men med uændret service til de ældre og øgede budgetter til det specialiserede socialområde har kommunerne alligevel sikret flere penge til handicapområdet uden at tage fra andre kerneområder.

På daginstitutioner har kommunerne prioriteret en lille stigning i de samlede budgetter på 231 millioner kroner efter PL-regulering.

På folkeskoleområdet er der en stigning i budgetterne på 388 millioner kroner efter PL-regulering. Den stigning går nogenlunde i nul, eftersom der her er indarbejdet et tilskud på cirka 500 millioner kroner i de generelle konti, som tidligere har kørt på en separat konto.

Dermed er der reelt set et marginalt fald i udgifterne til folkeskoleområdet på omtrent 100 millioner kroner.

Også på beskæftigelsesområdet er der et lille fald i de budgetterede udgifter på 104 millioner kroner efter PL-regulering, hvilket svarer til et meget lille fald på landsplan.

Dermed har kommunerne overordnet set holdt skansen på de store velfærdsområder samtidig med, at ældreområdet og det specialiserede socialområde har fået det fornødne boost for at sikre uændret service.