Silkeborg er den kommune, der over de seneste tre år har haft den tredje højeste stigning i antallet af børn fra nul til femårige af alle 98 kommuner, viser en opgørelse fra NB-Økonomi på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

På landsplan er antallet steget med 2,7 procent, og i Silkeborg er det steget med 17,5 procent. Egedal, som er den kommune, hvor det er steget mest, er stigningen på 19,2 procent.

Både Silkeborg og Egedal Kommune overskrider den beregnede service- og anlægsramme, som kommer fra KL. Silkeborg overstiger servicerammen med omkring en procent på nuværende tidspunkt, inklusiv de beregnede 0,51 procent udstukket af KL. Det er et fald, fra det tal de oprindeligt meldte ind, som var på 1,81 procent over servicerammen.

Blandt de kommuner som har den største vækst i servicerammen nævnes Horsens, Høje-Taastrup, Guldborgsund, Egedal, Vordingborg, Hedensted, Køge, Silkeborg, Randers, Svendborg

og Odense i en artikel fra NB-Økonomi fra i dag (fredag), hvor der i øvrigt står om den samlede budgetoverskridelse i KL:

"De seneste oplysninger er, at den samlede overskridelse nu er godt 150 millioner kroner. Det betyder ifølge NB-Økonomis oplysninger, at de cirka 45 kommuner skal skære omkring en fjerdedel af deres overskridelse for at løse kommunernes samlede problem."

Silkeborg Kommunes gennemsnitlige forbrug på anlæg ligger på 4600 kroner per borger, hvor landsgennemsnittet er på cirka 3400 kroner pr. indbygger.

KL sidder i øjeblikket med krisemøde efter krisemøde, fordi landets kommuner samlet set går over service- og anlægsrammen. Selvom de uge for uge kommer tættere på mål, så er der stadigvæk et stykke vej - især på anlægsrammen - som i øjeblikket overstiger med 1,3 mia. kr.

"Vi bruger omkring 4600 kroner på anlæg per indbygger, vi er klart i den høje ende", fortæller Steen Vindum (V), der er borgmester i Silkeborg Kommune.

Silkeborg Kommune argumenterer for - i lighed med Egedal Kommune - at det er nødvendigt at overstige for lige netop deres kommuner, fordi befolkningstilvæksten er så høj i disse kommuner.

Men der er ifølge NB-Økonomis opgørelse fra i dag (fredag) ikke nogen særlig sammenhæng mellem de byer, der har en høj demografisk udgiftsvækst og et højt anlægsbudget. Det gælder dog ikke netop Silkeborg og Egedal. Modsat København som for eksempel har en lav befolkningsudgiftsvækst, men et højt anlægsbudget.

“Nogle siger, at Rom ikke blev bygget på én dag, men det er tæt på, at Rom blev bygget på én dag i Silkeborg,” siger Steen Vindum.

Her henviser han til, hvor meget de skal bygge for at følge med det stigende antal børn og ældre.

Selvbudgettering på grund af stigende antal af børn og ældre

Det er ikke kun på børneområdet, de er udfordret. Også på ældreområdet stiger andelen af ældre over 65 år.

“Vi står til at få 70 procent flere af 65+ årige,” siger Steen Vindum.

NB-Økonomis opgørelse over tilvæksten af de plus 85 årige er, at landsgennemsnittet er 7,6 procent stigning, hvor de i Silkeborg er oppe på 11,5 procent stigning. Her ligger de dog som nummer 33 ud af 98 kommuner.

Silkeborg Kommune er derfor både presset på økonomien og behovet for at udvide. Derfor har de fra 2022 valgt at selvbudgettere med en forventning om at få mere i kommunekassen til service.

Kommunen har en lang tradition for selvbudgettering, men borgmesteren fortæller, at de har holdt en pause fra den metode i 2000-2021 på grund af coronaen, men nu kan de se befolkningstilvæksten stiger voldsomt, så nu går de tilbage til den gamle metode fra budgettet i 2022.

Det vil ifølge det offentliggjorte budget give Silkeborg 49,6 mio. kr. mere til service. De må dog ikke nødvendigvis bruge ekstraindtægten, da kommunen går over både service- og anlægsrammen.

Bruger telte til de mange børn

Silkeborg Kommune har været tvunget til at tænke kreativt for at give alle børn i Silkeborg en pasningsmulighed. Derfor har de sat telte op - eller tipier, som borgmesteren kalder dem - så flere børn kan få noget tag over hovedet i vintermånederne.

Det var oprindeligt tiltænkt som en midlertidig ordning, men nu viser det sig, ifølge borgmesteren, at mange har været glade for dem, fordi børnene er tættere på naturen på den måde.

“Det er ikke nødvendigvis en midlertidig løsning, vi kalder dem “tipier”, det lyder som en lousy løsning, men vi er en outdoor hovedstad, vi bruger naturen mere,” siger Steen Vindum om den alternative løsning.

Med det henviser han til, at de er gode som en kombination med mursten, fordi de generelt i kommunen opfordrer til i at være så meget ude som muligt. Derfor har de også indkøbt fire nye busser, så børn kan køres mere ud i naturen.

"Men der er grænser for, hvor mange børn, man kan have ude i skoven," tilføjer han, så der er også brug for mursten og anlægsinvesteringer til de kommende børnegenerationer.

I budgettet for 2022 har de derfor afsat 759 mio. kr. til nye dagtilbud og skoler.

Udskyde anlæg løser ikke nødvendigvis udfordringen

Mange borgmestre har i de seneste uger fortalt til NB-Økonomi, at de har nemmere ved at nedjustere budgettet på anlæg end på service, da de på grund af høje byggepriser og manglende arbejdskraft kan se en fordel i at udskyde byggeprojekter.

Men det er borgmesteren i Silkeborg kun delvist enig i.

“Vi ved jo bare ikke, om priserne er historisk høje, eller de er rykket op til et nyt niveau,” siger Steen Vindum. Det ville i så fald vil betyde, at anlægsudfordringer blot vil blive endnu dyrere at få lavet i fremtiden, hvis tendensen om prisstigninger fortsætter, og den manglende arbejdskraft presser lønningerne op.

Dog prøver Silkeborg at komme KL i møde, hvor de allerede har barberet 90 mio. kr. ned på anlæg, end hvad de tidligere meldte ind. I næste uge vil de se på, om de kan finde mere.

"Vi har ændringsforslag til budgettet for 2022 på tirsdag. Her ser vi for eksempel på, om der er ting, vi kan udskyde,” siger Steen Vindum. “Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at imødekomme aftaler med KL og regeringen”.

"Men vi får så mange flere børn end andre kommuner,” siger han, så han synes ikke, det er helt fair, at de kun skal ligge på landsgennemsnittet.

“De 0,51 procent er noget underligt noget at sige. I økonomiaftalen fik kommunerne jo 1,4 milliarder til fordeling til blandt andet demografi, derfor synes vi jo, at vi skal have en højere andel end andre kommuner, da vi i indeværende år ligger til en stigning i antal borgere på 1,8-2 procent,” argumenterer Steen Vindum.

Det svarer ifølge borgmesteren til en stigning på 2000 borgere.

“Så ville vi jo kun få lov til at levere til 500”, siger han, såfremt man altså i KL blev enige om, at alle kun måtte stige med det samme antal på 0,51 procent.

Forligsparterne i budgettet for 2022 har dog for en sikkerheds skyld skrevet følgende i budgettet:

“Økonomichefen kan foretage tilpasning af puljer/finansforskydninger og flytninger af budget i det tekniske ændringsforslag, så KL kan overholde økonomiaftalen med regeringen”