Cirka 45 kommuner skal skære en fjerdedel af ekstra vækst ud af serviceramme

Del artiklen:
De seneste tal fra KL viser ifølge NB-Økonomis oplysninger, at det er cirka 45 kommuner, som overskrider den tekniske serviceramme. Skal de kommuner levere de cirka 150 millioner kroner, der pt. mangler i besparelser, så er det kun få kommuner, som skal spare mere end 5-10 mio. kroner.
De seneste tal fra KL viser ifølge NB-Økonomis oplysninger, at det er cirka 45 kommuner, som overskrider den tekniske serviceramme. Skal de kommuner levere de cirka 150 millioner kroner, der pt. mangler i besparelser, så er det kun få kommuner, som skal spare mere end 5-10 mio. kroner. - Foto: Arne Ullum /NB-Medier

Hvis alle kommuner, som sprænger KL’s tekniske serviceramme, skærer ligeligt af deres overskridelse, så skal den hårdest ramte kommune spare 20 millioner kroner, men langt de fleste skal blot spare 5-10 millioner.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Den fortsatte strid om servicerammerne vil formentligt samle sig om cirka 45 kommuner, som ifølge NB-Økonomis oplysninger har en større vækst i deres servicerammer end de 0,51 procent, som der er plads til ifølge KL’s økonomiaftale med regeringen.

De seneste oplysninger er, at den samlede overskridelse nu er godt 150 millioner kroner. Det betyder ifølge NB-Økonomis oplysninger, at de cirka 45 kommuner skal skære omkring en fjerdedel af deres overskridelse for at løse kommunernes samlede  problem.

Det svarer ifølge NB-Økonomis oplysninger til, at det kun er 10-12 kommuner, som skal skære mere end 5-6 millioner kroner af den serviceramme, som de senest har meldt ud, og at den største nedskæring i en kommune bliver cirka 20 millioner kroner.

Ovenstående regnestykke er ikke udtryk for noget kendt forslag fra KL, men det illustrerer ifølge en kilde med indsigt i tallene, at det er realistisk, at borgmestrene senest næste fredag 1. oktober kommer i mål med budgetter, som overholder servicerammen.

Processen bliver formentligt ikke helt så let

Netop spørgsmålet, om hvem der skal skære yderligere i deres budgetter for at sikre overholdelse af servicerammen, er et af de centrale spørgsmål i den aktuelle budgetkrise. Derfor slipper KL eller flertallet af borgmestrene næppe afsted med et forslag, som blot fordeler den sidste overskridelse mellem de kommuner, som har en vækst ud over det, som økonomiaftalen giver plads til.

Årsagen er, at de 0,51 procent, som økonomiaftaler giver plads til, er et gennemsnit mellem alle kommuner. Og derfor mener nogle borgmestre at de, enten på grund af eksempelvis udligningsreformen og tidligere års nedskæringer eller på grund af demografi, har ret til at udvide servicerammen med mere end de 0,51 procent.

Men NB-Økonomi har foretaget en gennemgang, der viser, at der ikke er nogen sammenhængen mellem demografisk pres og anlægsudgift i kommunerne.

Men tallene siger noget om størrelsen af de nedskæringer, som kan komme på tale i de enkelte kommuner. Lykkes det borgmestrene i de cirka 45 kommuner, med høj vækst i serviceudgifterne (over 0,51 procent), at overtale nogle af kommunerne med en vækst under de 0,51 procent til også at bidrage med nye budgetreduktioner, så vil besparelserne blot blive mindre i de mest udsatte kommuner.

Blandt de kommuner som har den største vækst i servicerammen nævnes Horsens, Høje-Taastrup, Guldborgsund, Egedal, Vordingborg, Hedensted, Køge, Silkeborg, Randers, Svendborg
og Odense.

Læs også:
Budgetkrisen: KL indkalder borgmestre til nyt møde næste fredag

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her