Det koster på statens råderum, at kommunerne ikke har gennemført den besparelse på 870 millioner kroner på aktiveringsindsatsen, som var en del af finansieringen til den tidligere regerings erhvervs- og vækstpakke til en samlet pris på 14,7 milliarder.

Det viser en budgetvejledning fra KL, hvor man har opjusteret forventningen til kommunernes udgifter på aktiveringsområdet med 0,9 milliarder efter DUT-forhandlingerne med regeringen i 2020, fordi "regnskabsresultatet for 2019 viser, at den forventede adfærdsmæssige ændring endnu ikke er realiseret."

Ifølge erhvervs- og vækstpakken skulle der årligt findes 870 millioner kroners besparelse i den kommunale aktiveringsindsats til forskellige ledighedhedsgrupper.

Besparelsen skulle ske ved at man droppede den statslige medfinansiering på udvalgte aktiveringsindsatser, som skulle give kommunerne incitament til at vælge mere effektive løsninger, og samtidig ville det ifølge aftalen afbureaukratisere beskæftigelsesindsatsen.

Dermed var aftalen i vækstpakken, at "Budgetforbedringen opnås gennem de forventede adfærdsændringer i kommunernes aktiverings- og beskæftigelsesindsats. Initiativet bidrager med ca. 870 mio. kr. fra 2019 til finansieringen af aftalen".

Pengene tages i stedet fra råderummet

Men den såkaldte "budgetforbedring" er altså ikke blevet til noget.

Ifølge budgetvejledningen fra KL skriver man, "at der i midtvejsvurderingen 2020 og overførselsskønnet 2021 er lagt en stigning på 0,9 mia. kr. ind på området driftsudgifter til aktivering mv."

Med andre ord har Finansministeriet accepteret, at kommunerne ikke har kunnet gennemføre den forventede besparelse, og kompenserer derfor kommunerne for hele den planlagte besparelse gennem det såkaldte balancetilskud.

Det betyder i praksis, at de knap 0,9 milliarder i finansiering til erhvervs- og vækstpakken fra 2019, som skulle finansieres af en lavere kompensation til kommunernes aktiveringsindsats i stedet skal tages fra statens økonomiske råderum.

Tilbage står, at en enig forligskreds i 2017 præsenterede en aftale, hvor 0,9 milliarder i årlig finansiering så ud til at være fuldt finansieret, men i virkeligheden ender med at blive taget fra råderummet.

Men pengene bliver taget fra råderummet ad bagvejen. I praksis indgår tabet i statens strukturelle resultat, og når det bliver dårligere, så bliver råderummet automatisk nedjusteret idet råderummet er defineret som de udgifter, der er plads til i et 2025-budget med strukturel balance.

Det sker som resultatet af ændrede budgetskøn på en hel stribe af konti, og derfor er det svært for offentligheden at få indsigt i, hvorfor råderummet nedjusteres på grund af den manglende besparelse.