Der er megt store forskelle på, hvor mange ekstra penge de forskellige kommuners demografimodeller bevilger til ældreområdet, når antallet af ældre i kommunen stiger.

Mens den mest sparsommelige fjerdedel giver under 20.000 kroner pr. ældre, så giver den mest rundhåndede fjerdedel mere end 50.000 kroner. Det viser en stor analyse af kommunernes demografimodeller fra VIVE.

En del af forskellen skyldes, at nogle kommuner har alle udgifter til ældre inde i deres modeller, mens andre kun har en del af udgifterne inde. Analysen har ikke set på, hvorfor forskellene er så store, men peger på, at det kan skyldes " forskelle i produktivitet, forskelle i ældrebefolkningens generelle sundhedstilstand og funktionsevne eller forskelle i lokale politiske prioriteringer."

Forskellene i demografimodellerne svarer meget godt til, at der siden finanskrisen har været en meget forskellig udvikling i bevillingerne til ældrepleje i de danske kommuner.

Analysen viser, at forskelle i de enkelte kommuners demografimodeller kan være helt centralt i debatten om bevillingerne til ældrepleje og især i forhold til den kritik, som ofte fremkommer på Christiansborg af, at nogle kommuner ikke bruger de ekstra penge, som de får bevilget i de årlige økonomiaftaler.

Selvom forskellene mellem de enkelte kommuner er markant, så viser tal fra rapporten, at kommunerne formentligt bruger de ekstra penge, som de får ved de årlige økonomiaftaler.

Modellerne tyder på, at kommunerne bruger tildelte demografipenge

En gennemsnitskommune bevilgede i 2020 - ifølge analysen - 6,5 millioner kroner ekstra til det stigende antal 65+ årige, og dermed svarer det til næsten 650 millioner kroner, hvis man opregner kommunerne i analysen til hele landet.

Til sammenligning fik kommunerne cirka en milliard kroner til det stigende antal børn og ældre, og hvis man antager at børnene udgør cirka en fjerdedel af det demografiske pres, så efterlader det cirka 750 millioner kroner til ældredemografien.

Men det tal siger alene, hvor meget kommunerne har reguleret budgetterne med som følge af demografimodellerne - og vel at mærke, hvis de få kommuner uden en demografimodel har bevilget det samme som gennemsnittet af de øvrige kommuner.

Hvis man alene ser på kommunernes budgetter for 2020 op mod regnskabt for 2019, så peger tallene alene på en vækst på omkring 222 millioner kroner, men tallene i netop de to år kan være fejlbehæftet på grund af ændret udbetaling og bogføring af den såkaldte værdighedsmilliard.