Det stigende antal ældre udgør ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne op imod to tredjedele af den samlede vækst i kommunernes budgetter i 2020. Alligvel viser en ny undersøgelse af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), at politikerne i 38 procent af kommunerne ikke forholder sig specifikt til den del af kommunens budget.

Politikerne overlader det istedet til administrationen at beregne effekten af det stigende antal og lægge det ind i kommunens budget via de såkaldte demografiske modeller. Selvom det umiddelbart kan fremstå som en ren objektiv udregning, så viser analysen fra VIVE, at det langt fra er tilfældet.

Store forskelle bliver ikke politisk behandlet

Selvom kommunerne grundlæggende er underlagt det samme lovgrundlag, så er der meget store forskelle i, hvor mange ekstra penge de enkelte kommuners demografimodeller tilfører ældreområdet.

Hvis man ser på kommuner, som har indbefattet udgifter til plejeboliger i deres demografimodeller, så tilfører den laveste kommune 14.000 kroner om året, hver gang der kommer en ekstra 80-årig, mens den højeste kommune tilfører cirka 62.000 kroner.

Undersøgelsen viser med andre ord, at politikerne i næsten fire ud af ti kommuner ikke forholder sig til det mest afgørende tal for, hvor mange ressourcer, som ældreområdet skal have.

En anden del af analysen viser, at det er helt afgørende, hvilke tal der kommer ud af kommunens demografimodel. I hele 89 procent af de kommuner, som har svaret, er tallene fra demografimodellen blevet vedtaget i det endelige budget.

I seks ud af ti kommuner er demografien skjult i administrationens budgetoplæg

Det er formentligt de færreste kommunalpolitikere, som overhovedet ved, hvordan kommunens budgetter indregner det stigende antal ældre.

Det er kun i 41 procent af svarkommunerne, at de ekstra penge til demografi fremgår som en "synlig blok" ved siden af det teknisk-administrative budgetoplæg, mens 59 procent af svarkommunerne blot har indarbejdet det i det samlede teknisk-administrative budgetoplæg.

I hver fjerde kommune kan administrationen på egen hånd ændre demografimodellen

Politikerne kan sikre sig indflydelse på demografimodellen enten gennem indsigt i de konkrete tal eller ved at behandle selve modellen.

I 39 procent af kommunerne skal en revision af demografimodellen godkendes politisk af kommunalbestyrelsen, i 33 procent af økonomiudvalget og i 14 procent af fagudvalget. I flere kommuner skal en revideret demografimodel godkendes i flere af de nævnte politiske instanser.

I 25 procent af kommunerne foregår revideringen af modellen rent administrativt. Men det fremgår ikke af analysen i hvilket omfang det er de samme kommuner, hvor politikerne ikke ser tallet ved budgetbehandlingen.

Ifølge tillægssvarene, så har politikerne dog ofte mulighed for at spørge ind til demografien, når administrationen fremlægger det teknisk-administrative budgetforslag.