Kommunerne har på trods af ekstrabevilling fra regeringen på 1,7 milliarder kroner ikke hævet udgifterne til ældrepleje i takt med det stigende antal ældre over 80 år.

Ifølge kommunernes foreløbige budgetter vokser udgifterne til ældrepleje kun med 0,4 procent, mens antallet af ældre over 80 år vokser med 1,57 procent. Det betyder, at der budgetteres med 1.851 kroner til ældrepleje pr. 80+ årig.

Det viser tal, som NB-Økonomi har trukket fra kommunernes foreløbige regnskaber i et delvist samarbejde med FOA. Tallene er interessante, fordi de skaber tvivl om, hvorvidt borgerne har fået opfyldt løftet fra sommerens økonomiforhandlinger om, at udgifterne til ældre og børn ville vokse i takt med det stigende antal børn og ældre.

”Med økonomiaftalen for kommunerne blev parterne enige om, at der ikke blot skulle være penge til at følge den demografiske udvikling, men også til at udvikle kernevelfærden. Derfor er det skuffende at se, at der endnu engang er lagt op til overforsigtighed i kommunerne, når det kommer til ældreområdet,” siger næstformand i FOA Thomas Enghausen.

“Vi forlanger ikke fuld genopretning på ét år for mange års forsømmelser. Men vi er da alvorligt bekymrede, når man med tallene fra Danmarks Statistik må tvivle alvorligt på, at der bare er budgetteret med penge nok til bare at dække omkostninger ved, at der vil være flere ældre i 2020 end i 2019.”

Tvivl om kommunerne har budgetteret korrekt

Ifølge budgetterne har kommunerne kun budgetteret med en vækst på omkring 222 millioner kroner ekstra til ældrepleje, selvom deres egen organisation, KL, under økonomiforhandlingerne har krævet over en milliard kroner ekstra til det såkaldt demografiske træk, hvoraf langt den største del skyldes det stigende antal ældre.

Umiddelbart burde budgetterne afspejle virkeligheden, og dermed burde de være beviset på, at kommunerne samlet set ikke har brugt de ekstra penge fra staten til at dække det demografiske pres, selvom det netop var et nøgleargument fra KL for, at kommunerne skulle have ekstra penge.

Når man dykker ned i tallene er der dog forhold, som kunne tyde på, at kommunernes budgetter ikke nødvendigvis er retvisende.

Mest iøjnefaldende er det, at indtægterne på udgiftskontiene til ældrepleje burde være faldet med godt en milliard kroner, fordi den såkaldte værdighedsmilliard fra 2020 er flyttet fra et tilskud, der skulle budgetteres som en indtægt på udgiftsbudgettet, til at være en del af bloktilskuddet, som skal indtægtsføres på indtægtsbudgettet.

Men når man kigger efter, så er indtægterne på udgiftsbudgettet kun faldet med cirka 234 millioner kroner. Det kan enten skyldes, at mange kommuner i 2019-budgettet ikke har indregnet værdighedsmilliarden fuldt ud på indtægtssiden af udgiftsbudgettet, eller at andre indtægter på udgiftsbudgettet er steget markant.

Fra 2018 til 2019 steg udgifterne på indtægtsbudgettet med cirka 118 millioner kroner, men også de tal kan være påvirket af en fejlagtig budgettering af værdighedsmilliarden.