På tværs af landets kommuner er der store forskelle på, hvad det koster, når folkeskolerne i dag slår dørene op til et nyt skoleår. Mens nogle kommuner har folkeskoleudgifter på under 60.000 kroner per elev om året, løber regningen andre steder op i over 100.000 kroner om året.

Ser man på danmarkskortet er det ikke blot regionale forskelle, der afgør folkeskoleudgifterne per elev. Blot ved at krydse en kommunegrænse kan der også være stor forskel. Eksempelvis har Holstebro Kommune budgetteret med 65.842 kroner per elev, mens man i nabokommunen Lemvig forventer at bruge 81.798 kroner per elev i 2020.

Det viser tal fra Social- og Indenrigsministeriets Nøgletal.

Se i kortet her, hvad din kommune har budgetteret med at have i udgifter til folkeskolen per elev i 2020. Kommuner markeret med blåt bruger mindre end gennemsnittet, mens kommuner markeret med rødt bruger mere. Det vægtede landsgennemsnit er 72.317 kroner per elev.

Artiklen fortsætter under kortet.

Ser man på kommunerne med de højeste udgifter er det tydeligt, at det er dyrere at drive en folkeskole på øerne, da Samsø, Læsø og Langeland løber med topplaceringerne her. Dernæst følger en række kommuner på den københavnske vestegn samt Lolland. Det er altså nogle af de kommuner, som har de største sociale udfordringer.

I den anden ende af skalaen er billedet en anelse mere broget. Her ligger nogle af de mindre bykommuner, samt nogle af kommunerne umiddelbart nord for København. Generelt er det kommuner, som har relativt få sociale udfordringer, som man dermed kan antage ikke er ligeså belastet i skolevæsnet på de sociale problemer.

I tabellen her kan du se, hvilke kommuner, der i 2020 har budgetteret med de laveste folkeskoleudgifter per elev.

Dermed kan tallene altså ikke nødvendigvis sige, hvor man får den bedste skolegang. Forklaringerne kan både være socioøkonomiske forskelle, hvor effektivt man driver sine folkeskoler, eller hvor højt man prioriterer undervisningsområdet i den enkelte kommune.

En anden forklaring på de store forskelle kan være antallet af skolesammenlægninger. Især i nogle af yderkommunerne er der mange små skoler med kun få elever, hvor man derfor har store faste omkostninger ved at drive skolerne, som kun fordeles over relativt få elever. Ifølge NB-Økonomis udregninger er det dog kun en meget lille andel af udgifterne, der kan forklares ved hjælp af skolestørrelsen i kommunen.

I stedet finder vi den stærkeste sammenhæng mellem folkeskoleudgifter per elev og kommunens socioøkonomiske indeks. Det betyder altså, at en stor del af forskellene i folkeskoleudgifterne kan forklares ved hjælp af sociale forskelle mellem kommunerne. Det kan også forklare, hvorfor Ishøj med et socioøkonomisk indeks på 158 ligger som nummer fire på listen, og Dragør med et socioøkonomisk indeks på 59 ligger i bunden af listen.

Se sammenhængen mellem folkeskoleudgifter per elev og det socioøkonomiske indeks i grafikken herunder. Folkeskoleudgifterne er blevet indekseret i grafikken.