Det er en for rigid forvaltning af de nye regler om tidlig skolestart, som får Venstre til at gå ind for en ændring af de regler, som partiet i 2009 selv var initiativtager til.

"Uden vi har tal på det, så er det min fornemmelse, at det er en tredjedel af kommunerne, hvor det står grelt til," siger Ellen Trane Nørby til NB-Økonomi.

Det er konkrete sager, hvor kommunerne ifølge Ellen Thrane Nørby "overtrumfer alle og sender et barn i skolet" selvom "der ligger en klar faglig vurdering fra det pædagoiske personale i daginstitutionen og der måske endda er begyndende tiltag til, at man igangsætter kontakt til PPR."

Det er markant, at Venstre nu er klar til et opgør med kommunernes vetoret mod at forældre kan udskyde deres barn skolesstart, fordi det netop var Venstres finansminister Thor Petersen, som i 2007 bad kommunerne arbejde for, at færre børn fik lov til at udskyde skolestarten. Og kravet blev indskærpet af Lars Løkke Rasmussen, da han var finansminister i 2009. Formålet var at sikre besparelser i kommunerne, som kunne finansiere andre ønsker om bedre kommunal service.

" Regeringen og KL er [...] enige om at udbrede gode eksempler i dagtilbud og skoler, der kan medvirke til at skabe en god overgang mellem dagtilbud og skole, herunder hvordan omfanget af udskudt skolestart kan nedbringes," hed det kommuneaftalen for 2009, som ledte til nye regler.

Og kommunerne har ifølge en ny opgørelse fra KL haft succes med at få børnene tidlgere i skole. Helt præcis er andelen af børn, der begynder i skole som syv- eller otteårig mere end halveret fra 13 til 6 procent, viser en opgørelse i KL's magasin Momemtum.

Kortsigtet kassetænkning

Ellen Trane Nørby forsvarer indgrebet i 2009, hvor man ifølge den tidligere undervisningsminister så et generelt skred, hvor "nogle drenge først kom i skole som otte og et halvt årig". Men hun mener, at kommunerne har fået for meget magt i afgørelserne.

"Vi mener det er for hårdt, at vetoretten ligger hos kommunerne i dag, men vi ønsker på den anden side heller ikke, at veto-retten skal ligge hos forældrene," siger Ellen Trane Nørby.

Hun baserer sit ønske om et indgreb med, at kommunerne ifølge den tidligere minister administrerer meget forskelligt på området.

"Der er nogle kommuner, hvor det kører helt uproblematisk, og hvor man ikke har de her konfliktsager, men vi kan også se, at der er nogle kommuner, hvor man som udgangspunkt bare siger nej. Og det er ikke med til at give en god skolestart for børn," siger hun.

Ifølge Ellen Thrane Nørby skyldes den for stramme fortolkning, at nogle kommuner tænker i kortsigtede økonomiske gevinster.

Men det afviser Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL.

»Jeg forstår ikke påstanden. Grundlaget for skolestarten er givet i lovgivningen, og i hvert eneste tilfælde, hvor der er en bekymring for, at en skolestart ikke vil være hensigtsmæssig, sker der i kommunen en konkret og individuel vurdering. Det er der ikke nogen automatik i,« siger han.

Afviser at give flere penge til kommunerne

Venstres uddannelsesordfører afviser, at det er økonomien, som får nogle kommuner til at afvise stort set alle forældre, som vil have udskudt deres barn skolegang.

"I sidste ende bliver det langt dyrere, hvis man ender med at barn, der knækker psykisk og som enten skal gå en klasse om eller ender med at komme i psykologbehandling, fordi man har fået så elendig en skolestart."

Venstre opfordrede allerede i foråret undervisningsministeren til at indkalde partierne bag folkeskoleforliget til en drøftelse af, hvordan man kan få analyseret problemets omfang og skabe nye regler på området.