Der er en god forklaring, hvis en stor del af de nyvalgte kommunalpolitikere, som lyttede til indenrigsministerens udtalelser om årets økonomiaftale mandag, kom i tvivl om, hvorvidt de havde misforstået en række helt grundlæggende ting om kommuneøkonomi ved de traditionsrige introduktionskurser.

Indenrigsminister Pia Olsen Dyhr kom nemlig med en række udsagn, som faktuelt er i direkte modstrid med kommuneøkonomiens grundbog. Som du kan se i nedenstående faktatjek, så kom ministeren med fire direkte forkerte udsagn, som skulle underbygge en grundfortælling om, at kommunerne nu takket være den nye regering kan udvide velfærden efter mange år med nedskæringer.

Rækken af relativt banale fejl er særlig bemærkelsesværdigt, fordi ministeriet samtidig udgav en pressemeddelse, hvor ingen af de fejlagtige oplysninger er med. Der er derfor intet som tyder på, at ministeren har fulgt et talepapir fra ministeriet, hvilket er usædvanligt for en ny minister, som lige er trådt ind på et så relativt kompliceret område som kommuneøkonomi.

NB-Økonomi har sendt nedenstående faktatjek til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ministerens og ministerielts svar forholder sig ikke konkret til NB-Økonomis faktatjek, men giver en række supplerende oplysninger om økonomiaftalen, som du kan læse under grafikken.

Pia Olsen Dyhr siger blandt andet i sit svar, at kommunerne på trods af det hun kalder "et markant løft" i økonomiaftalen står foran en svær opgave:

"Men jeg vil også være ærlig. Det løser ikke alle de problemer, kommunerne står med. Mange kommunalbestyrelser vil stadig skulle træffe svære prioriteringer. Derfor kan økonomiaftalen og særtilskud ikke stå alene. Vi skal også se udligningssystemet efter i sømmene, og vi skal samtidig arbejde videre for at styrke den lokale velfærd og udvikling i hele landet. For mig er målet helt klart: Det skal ikke være postnummeret, der afgør, om man kan få en god skole til sine børn, en ordentlig daginstitution eller en værdig ældrepleje.”

(Artiklen fortsætter under grafikken, hvor du kan læse det samlede svar fra indenrigsminister Pia Olsen Dyhr og Indenrigsministeriet).

Her er de samlede svar fra ministeren og ministeriet:

Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr siger:”Vi har lavet en rigtig god aftale med KL, som giver kommunerne 3,3 mia. kr. mere til den nære velfærd. Det betyder bedre muligheder for at investere i skoler, daginstitutioner og ældrepleje, som er en helt afgørende del af hverdagen for rigtig mange mennesker. Samtidig har vi i år lavet en historisk stor særtilskudspulje, der hjælper de kommuner, der har sværest ved at få enderne til at mødes.

Det er et markant løft. Men jeg vil også være ærlig. Det løser ikke alle de problemer, kommunerne står med. Mange kommunalbestyrelser vil stadig skulle træffe svære prioriteringer. Derfor kan økonomiaftalen og særtilskud ikke stå alene. Vi skal også se udligningssystemet efter i sømmene, og vi skal samtidig arbejde videre for at styrke den lokale velfærd og udvikling i hele landet.  For mig er målet helt klart: Det skal ikke være postnummeret, der afgør, om man kan få en god skole til sine børn, en ordentlig daginstitution eller en værdig ældrepleje.”

Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser i øvrigt, at:

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2027 løftes den kommunale serviceramme med 3,6 mia. kr. i 2027. Derudover skal kommunerne nedbringe administrationsudgifterne med 257 mio. kr. i 2027. Dertil kommer et løft på 0,4 mia. kr. til kommunale sundhedsindsatser. 

I tillæg til ovenstående løft af den kommunale serviceramme indeholder aftalen mellem regeringen og KL en række økonomiske elementer, der kan have betydning for de enkelte kommuners mulighed for at afholde udgifter til blandt andet velfærd. Det gælder bl.a. en forhøjelse af særtilskudspuljen, som i 2027 udgør 1 mia. kr. samt en videreførelse af det ekstraordinære finansieringstilskud på 1,8 mia. kr. i 2027. Derudover er der aftalt en eftergivelse af et statsligt tilgodehavende fra kommunerne på ca. 2,1 mia. kr. i forbindelse med nedlæggelsen af den kommunale medfinansieringsordning.   

Aftaleøkonomien skal desuden ses i sammenhæng til en samlet kommunal serviceramme på ca. 350 mia. kr., som de enkelte kommunalbestyrelser kan prioritere inden for rammerne af under hensyntagen til bl.a. lokale prioriteter, gældende lovgivning mv. 

Det kan dertil oplyses, at det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL, at aftalen sætter en fælles retning for at styrke den nære velfærd, så borgerne møder en offentlig sektor, som leverer tryghed, kvalitet og sammenhæng i velfærden.