Forhandlingerne om en ny udligningsreform handler for borgmestrene ikke blot om, hvor mange penge der ender i den enkelte kommune.

Kassebeholdninger, muligheder for erhvervsudvikling og gennemsigtighed i kriterierne er blandt centrale emner, som tre borgmestre peger på.

Bag dem gemmer sig samtidig en principiel uenighed om, hvor meget politikerne skal blande sig, hvor borgmestrene langt fra er enige.

Væk fra det politiske

"Vi skal prøve at være faglige i det her i stedet for at være politiske. Det er dybest set ligegyldigt, om man er SF'er, venstremand eller socialdemokrat. Det skulle gerne være cirka den samme faglighed," siger borgmester i Brønderslev, Mikael Klitgaard (V).

Han mener, at partipolitikken skal holdes ude, og at reformen i stedet skal bygge på objektive kriterier om blandt andet kommunernes indtægtsgrundlag og muligheder for erhvervsudvikling.

Den tilgang deler Lars Gravgaard Hansen (K), borgmester i Albertslund ikke.

"Udligningssystemet er så vigtigt for Kommune-Danmark, at det bliver vi simpelthen nødt til at diskutere. Vi bliver nok aldrig enige, men selvfølgelig bliver vi nødt til at diskutere det," siger han.

Dermed lægger han sig på linje med økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og kommunalordfører fra De Konservative, Marcus Knuth, der begge har argumenteret for, at politikerne naturligt skal spille en rolle, når et nyt udligningssystem skal på plads.

Mikael Klitgaard argumenterer ikke for helt at holde politikerne ude af forhandlingerne om udligning. Politikerne skal ifølge ham kunne stille spørgsmål til, hvordan eksperterne vægter de enkelte kriterier, men holder fast i, at udformningen af reformen skal tage udgangspunkt i fagligheden.

Det er blandt andet spørgsmålet om kommunernes kassebeholdninger. Mikael Klitgaard fremhæver, at Brønderslev har en "fornuftig" kassebeholdning, fordi kommunen ifølge ham har ført en ansvarlig økonomisk politik. Derfor mener han ikke, at den bør bruges som udtryk for kommunens behov for penge i udligningssystemet.

"Vi er nødt til at have den, så vi kan gardere os mod mærkelige folketingspolitikere," siger han.

Ann Sofie Orth, der indtil hendes sygmelding i dag tirsdag var borgmester for De Konservative i Rudersdal, ser anderledes på grænsen mellem faglighed og politik.

Hun lægger vægt på, at systemet skal være baseret på ordentlige kriterier, men mener samtidig, at politikerne skal blande sig i beslutningerne, og tage ansvaret for dem i sidste ende.

"Målet må naturligvis være mere gennemsigtighed. Det tænker jeg da må være svært at være uenig i," sagde hun fredag i sidste uge til NB-Kommune.

Tidligere minister advarer mod politiske mavefornemmelser

Mikael Klitgaard lægger sig fint op sig op af sin partikollega på Christiansborg, indenrigsordfører og tidligere sundheds- og indenrigsminister, Sophie Løhde (V).

Hun har i interview med NB-Kommune advaret mod, at beregningen af tilskud og udligning bliver "marineret i alle mulige tilfældige politiske mavefornemmelser". I stedet skal systemet bygge på saglige og upåvirkelige kriterier, mener hun.

Men den diskussion giver Ann Sofie Orth ikke meget for.

"Det er sådan noget Christiansborg-halløj. Det må de selv ligge og rode med. Det, som jeg er interesseret i, er, at det er gennemskueligt, hvad det er, som Folketinget beslutter," siger hun.

Et nyt kommunalt udligningssystem skal efter planen stå klar i 2029.