
Blandt sundhedsrådenes medlemmer er der stor tiltro til, at rådene kan gøre en positiv forskel - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rundspørge: Sundhedsrådene kan skabe et bedre sundhedssystem
NB-Sundhed har spurgt landets sundhedsrådsmedlemmer om, hvordan de ser på arbejdet i de nye sundhedsråd. Et stort flertal ser positivt på sundhedsrådene, men dykker man ned i svarene, så træder nuancerne frem.
Udgivet: 31/08/2026
En overvældende andel af landets sundhedsrådsmedlemmer er enige eller meget enige i, at sundhedsrådene kan skabe et bedre sundhedssystem.
Det viser en ny undersøgelse, som NB-Sundhed har foretaget, blandt landets 249 sundhedsrådsmedlemmer.
Her står det klart, at 79 procent af den fjerdedel af landets sundhedsrådsmedlemmer, der har besvaret rundspørgen er enten enige eller meget enige i, at sundhedsrådene er et vigtigt initiativ for at skabe et bedre sundhedssystem.
Artiklen fortsætter under tabellen
Og selvom der er en lille forskel, hvis man differentierer mellem kommuner og regioner, er det også et stort flertal af de kommunale repræsentanter, der mener, at sundhedsrådene kan gøre en positiv forskel.
72 procent af alle kommunale medlemmer er enige eller meget enige i udsagnet. For de regionale medlemmer er tallet 84 procent.
Etableringen af sundhedsrådene blev ellers ikke modtaget med kyshånd af kommunerne, da det kom frem, at de ville blive en del af den nye struktur på sundhedsområdet.
”Vi er bekymrede for den konstruktion, man er landet på med den politiske ubalance i sundhedsrådene. Et af formålene med reformen er at styrke den sundhed, der er tæt på borgerne. Med den her ubalance risikerer man det modsatte – at centralisere sundhedstilbuddene," sagde den daværende formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg, Sisse Marie Welling, da sundhedsreformen blev vedtaget i november 2024.
Dengang og mange gange siden har kommunale topfolk dog også understreget, at de går konstruktivt ind i samarbejdet omkring sundhedsrådene.
NB-Sundhed har spurgt KL, hvad de tænker om undersøgelsens resultater, men de har ikke haft mulighed for at deltage i artiklen.
"Det virker ulogisk"
Dykker man ned i muligheden for at uddybe svarene på rundspørgen kan man også se, at flere af de kommunale respondenter har en grundlæggende bekymring for om regionerne, der sidder i en flertalsposition, også vil være villige til at overdrage ansvar til sundhedsrådene og involvere kommunerne i processerne.
"Men det kræver, at vi lægger rygmærkerne til side og følger intentionerne med sundhedsreformen. Der er en bekymring for, om regionerne er klar til eller villige til at flytte beslutninger og ansvar for populationen ind i sundhedsrådene(...)," svarer en borgmester, der har erklæret sig meget enig i udsagnet.
En anden borgmester fortæller, at vedkommende har svaret meget enig, fordi vedkommende er enig i visionen, mens vedkommende derimod er mere skeptisk over for, hvorvidt det lader sig gøre i virkeligheden.
"Det virker ulogisk, at man vil skabe mere nærhed i sundhed ved at flytte opgaver væk fra kommunerne og over til regionen. For eksempel de midlertidige omsorgspladser, som nu kommer til at være langt fra borgerne i forhold til i dag," svarer den pågældende.
Blandt de regionale repræsentanter er svarene mere ubetinget positive, men her er også en utålmodighed med, hvornår sundhedsrådene i højere grad får lov til at træffe politiske beslutninger.
"Indtil videre mangler vi ægte magt og ægte beslutninger. Vi er blevet meget orienteret indtil videre," svarer et regionsrådsmedlem blandt andet.
En tro på at sundhedsrådene kan løse opgaven
Det er dog ikke kun i den politiske opbakning til projektet, at der er en overvældende mængde positive svar. Sundhedsrådsmedlemmerne tror i høj grad også på, at deres sundhedsråd er i stand til at løse den opgave, de bliver stillet i sundhedsreformen.
I alt er det kun fem procent, der svarer, at de ikke tror, at deres eget sundhedsråd kan løse opgaven med at implementere sundhedsreformen.
Artiklen fortsætter under tabellen
Også her kommer der nuancer frem i svarfeltet. Selvom mange peger på, at der er god vilje til samarbejde fra alle parter, så er flere regionale medlemmer også i tvivl om, hvorvidt de kommunale medlemmer kan leve op til deres populationsansvar.
"Vi skal nok lykkes med opgaven, men jeg er noget usikker på, hvor enige kommunerne vil være," svarer et regionsrådsmedlem. En anden skriver, at vedkommende er usikker på "om alle i rådet ser nok overordnet på opgaven uden at blive for lokalpatriotiske."
Sidst opdateret: 31/08/2026 - 13:13









































