Regeringens finanspolitiske råderum er større i 2035 end hidtil ventet, men i de nærmeste år er udviklingen den modsatte.

Finansministeriets nye mellemfristede fremskrivning reducerer råderummet med 4,5 mia. kr. i 2028, 4,25 mia. kr. i 2029 og 3 mia. kr. i 2030 sammenlignet med 2035-planen fra februar.

Først fra 2031 bliver råderummet større end hidtil beregnet. I 2035 er det opjusteret med 4,25 mia. kr. til 103,75 mia. kr. målt fra udgiftsniveauet i 2027 og i 2027-priser.

De underliggende offentlige finanser er isoleret set forbedret med 8,5 mia. kr., men når nye udgifter og øvrige ændringer regnes med, er det samlede finanspolitiske råderum kun opjusteret med 4,25 mia. kr.

Udviklingen er dermed mere sammensat end den samlede opjustering i 2035 umiddelbart giver indtryk af.

Mindre råderum i de første år

I den daværende regerings 2035-plan fra februar blev råderummet opgjort til 18,75 mia. kr. i 2028, 33,25 mia. kr. i 2029 og 46,5 mia. kr. i 2030. I den nye fremskrivning er de tilsvarende beløb 14,25 mia. kr., 29 mia. kr. og 43,5 mia. kr.

Fra 2031 vender billedet, og i 2035 er råderummet 4,25 mia. kr. større end tidligere vurderet.

For kommunerne er udviklingen relevant, fordi råderummet er med til at sætte de samlede rammer for de kommende års økonomiaftaler. Selvom råderummet er nedjusteret frem mod 2030, er der fortsat tale om betydelige beløb, men hvor meget der bliver prioriteret til kommunerne, afhænger af regeringens øvrige udgiftsprioriteringer.

Nye beslutninger trækker ned

En del af forklaringen på det mindre råderum i de første år er, at der siden februar er kommet nye oplysninger og politiske beslutninger, som nu er lagt ind i regnestykket.

Blandt andet er der fra 2028 indregnet en ramme på 6 mia. kr. årligt til lavere moms på fødevarer eller frugt og grønt. I februar indgik pengene fortsat i råderummet, men de er nu budgetteret som lavere indtægter og reducerer derfor råderummet. Også andre nye dispositioner og tekniske ændringer trækker i samme retning.

Samtidig er den underliggende udvikling i de offentlige finanser blevet bedre.

Finansministeriet vurderer, at den strukturelle saldo før udmøntning af det ekstra råderum er forbedret med omkring 0,1 pct. af BNP i 2030 og 0,3 pct. af BNP i 2035 sammenlignet med februar. Det skyldes blandt andet højere strukturel beskæftigelse som følge af den nye befolkningsfremskrivning.

Den forbedring slår gradvist igennem, og derfor bliver gevinsten større længere ude i perioden.

Saldomål kan flytte råderummet

Fordelingen af råderummet mellem årene afhænger samtidig også af den finanspolitiske kurs. Fremskrivningen sigter mod en strukturel saldo på minus 0,5 pct. af BNP i 2030 og minus 0,6 pct. i 2035. Ændres forløbet for den strukturelle saldo, kan der derfor også flyttes råderum mellem årene. Og ændres 2035-målet eksempelvis fra minus 0,6 til minus 0,9 pct. af BNP, vil det isoleret set øge det samlede råderum frem mod 2035.

Muligheden er dog begrænset af budgetloven, som sætter en grænse for det strukturelle underskud på 1 pct. af BNP.

At råderummet bliver større end tidligere vurderet i de sidste år af perioden, skal samtidig ses i lyset af, at usikkerheden vokser, jo længere frem fremskrivningen rækker.

Finansministeriet understreger selv, at råderummet er opgjort med stigende usikkerhed ud i tid. Samtidig vil nye politiske beslutninger og nye oplysninger om økonomi, skatter og udgifter løbende kunne ændre regnestykket.

Finansminister Peter Hummelgaard (S) skriver i en pressemeddelelse:

Vi har gennem flere år ført en ansvarlig økonomisk politisk og dansk økonomi står stærkt. Der har været en stærk fremgang i beskæftigelsen i de seneste år, blandt andet fordi seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. Virksomhederne klarer sig godt og er gode til at tiltrække og fastholde arbejdskraft, også fra udlandet. Derfor kan vi nu opjustere det finanspolitiske råderum. Det er jeg rigtigt glad for. Men vi skal også være ærlige om, at der venter store og nødvendige investeringer forude – ikke mindst i velfærden og i vores forsvar og sikkerhed. I en mere urolig verden skal Danmark kunne tage større ansvar for sin egen sikkerhed, samtidig med at vi fastholder en ansvarlig økonomisk kurs og et stærkt velfærdssamfund. 

Den aktuelle fremskrivning er desuden af teknisk karakter og indeholder ikke regeringens nye politiske prioriteringer efter folketingsvalget. Finansministeriet vil derfor udarbejde endnu en opdateret 2035-fremskrivning sammen med regeringens opdaterede finanslovforslag for 2027.