Det aldersbestemte udgiftsbehov udgør 67 procent af kommunernes samlede beregnede udgiftsbehov, mens de resterende 33 procent udgøres af det socioøkonomiske udgiftsbehov. Aldersfordelingen er dermed den vigtigste enkeltfaktor i udligningssystemet.

Det aldersbestemte udgiftsbehov beregnes på baggrund af 16 aldersgrupper. Hver aldersgruppe er tildelt en beregnet gennemsnitlig udgift pr. borger, som afspejler, hvor mange kommunale udgifter borgere i den pågældende aldersgruppe gennemsnitligt forventes at medføre på landsplan. Satserne er beregningstekniske og betyder ikke, at den enkelte kommune har faktiske udgifter, der svarer til dem.

Har en kommune et beregnet udgiftsbehov, der ligger over landsgennemsnittet, modtager kommunen et udligningstilskud svarende til 93 procent af forskellen. Er forskellen eksempelvis 100 mio. kr., modtager kommunen 93 mio. kr. Kommunerne kompenseres altså ikke fuldt ud, blandt andet for at bevare et økonomisk incitament til at forebygge udgifter og drive opgaverne effektivt.

Omvendt skal kommuner med et beregnet udgiftsbehov under landsgennemsnittet betale et udligningsbidrag svarende til 93 procent af forskellen.

Kommuner med et udgiftsbehov over gennemsnittet modtager derudover et tillæg på 2 procent, så den samlede kompensation udgør 95 procent af forskellen. Dette tillæg finansieres solidarisk af alle kommuner i forhold til deres indbyggertal, fremgår det af MTU'en( Meddelelse om tilskud og Udligning).

Samlet set, så balancerer beløbet fra de kommuner, som afgiver, dermed med de kommuner, som får udligning via udgiftsbehovet.