Tre ud af fire kommunaldirektører forventer, at mængden af regulering vil stige de kommende tre år. Kun seks procent forventer, at reguleringen bliver mindre, mens hver femte forventer et uændret niveau.

Det viser en rundspørge til landets kommunaldirektører, som er lavet af Dansk Erhverv i samarbejde med NB-Medier.

Undersøgelsen tegner et billede af en kommunal topledelse, som ikke ser nogen udsigt til den afbureaukratisering, som skiftende regeringer og Folketinget ellers længe har haft som erklæret ambition.

En af dem er kommunaldirektør i Vejen Kommune, Thomas Reintoft.

"Hver gang der kommer en ny reform, bliver lovgivningen mere og mere detaljeret og finmasket, og man stiller flere krav til kommunernes opgaveløsning. Jeg ser ikke nogen som helst tendenser til, at det vil ændre sig," siger han.

Han peger på, at udviklingen hænger sammen med den måde, ny lovgivning bliver til.

"Når lovgiverne i Folketinget skal vurdere, om de har fået en politisk succes, så handler det om at få indflydelse på en ny lov – og i parentes bemærket altid en lov, der er mere detaljeret end den gamle lov, den erstatter."

Ifølge Thomas Reintoft bliver udviklingen samtidig drevet af nye teknologier.

"Ny teknologi, som eksempelvis AI, gør jo også, at vi bliver nødt til at forholde os til en hel masse ting, som vi ikke har behøvet at forholde os til før. Det kræver jo også, at lovgivningen tager højde for det, og så bliver også det mere detaljeret," siger han.

Flere regler giver flere administrative medarbejdere

Kommunerne har de senere år været mødt af politiske krav om at reducere administrationen. Men ifølge Thomas Reintoft hænger det dårligt sammen med den voksende mængde regulering.

"Der er ikke mange lovgivere i Folketinget, der vil sige, at de synes, vi skal have mere lovgivning, flere regler og mere bureaukrati. Det vil de alle sammen sige, at det skal vi ikke. Alligevel producerer de flere regler og mere bureaukrati hvert år."

Han peger på, at det også er en del af forklaringen på, at antallet af administrative medarbejdere vokser.

"Samtidig med at vi har et Folketing og et EU, der producerer flere og flere love og regler, er der også frustration over, at antallet af administrativt ansatte vokser. Men de to ting hænger selvfølgelig rigtig meget sammen. Det er det lidt tragikomiske i det her," siger han.

Han forventer heller ikke, at kunstig intelligens vil ændre den udvikling.

"Jeg tror ikke, AI kommer til at reducere antallet af love og regler. Den løbende og tiltagende bureaukratisering har jeg svært ved at se, at AI kommer til at ændre på," siger Thomas Reintoft

Sammenligner man tallene med resultaterne fra en lignende rundspørge i 2025 viser der sig en generel tendens mod at kun ganske få kommunaldirektører, seks procent, forventer et fald i mængden af regulering. Sidste år var det hele 27 procent, der forventede et fald de kommende år.

Mere komplekse opgaver kræver andre medarbejdere

Kommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune, Flemming Storgaard, peger på, at stigende kompleksitet allerede har ændret sammensætningen af medarbejderne i administrationen.

"Vores udgifter til administration stiger, fordi vi er nødt til at få flere analytiske medarbejdere og akademikere frem for HK'ere til at håndtere kompleksiteten. Særligt hele udbuds- og indkøbsdelen er enormt kompliceret," siger han.

Han mener, at reglerne omkring offentlige indkøb er blevet markant mere omfattende.

"Dybest set drejer det sig om, at vi skal ud og købe en vare. Men vi har fået skabt et system – og det er EU og alle mulige andre, der er inde over det – som er blevet alt for komplekst. Det betyder, at hver gang vi skal købe noget ind, skal vi næsten have fat i en udbudsjurist. Førhen købte vi ind med 'købmænd', nu skal vi have jurister med speciale i det her."

Han fremhæver også minimumsnormeringerne som et eksempel på regler, der efter hans opfattelse begrænser kommunernes mulighed for selv at tilrettelægge opgaveløsningen.

"Minimumsnormeringerne er et godt eksempel på noget, der er ugennemtænkt, og som går meget ud over det lokale selvstyre. Vi ligger lige en my over normeringen, og det er, fordi vi har rigtig mange erfarne pædagoger, men dér tæller erfaring ikke med. Det er simpelthen udelukkende hænder, der tæller," siger Flemming Storgaard.

Samtidig vurderer næsten alle de adspurgte kommunaldirektører, at kommunerne selv i et vist omfang kan bidrage til at reducere administrationen ved at fjerne egne regler. Ingen vurderer dog, at det i høj grad kan løse udfordringen, hvilket peger på, at en væsentlig del af reguleringen opleves som værende fastlagt uden for kommunerne.

Flemming Storgaard peger desuden på, at kommuner, der allerede har en relativt lille administration, har svært ved at finde yderligere besparelser.

"Det hænger selvfølgelig ikke sammen, at man forventer en hel masse komplekse ting, og så skal vi samtidig være færre i organisationen. I Ikast-Brande Kommune ligger vi på indeks 80 i forhold til landsgennemsnittet på administration. Alligevel skal vi spare lige så meget som de andre, fordi vi bliver modregnet i bloktilskuddet. Det betyder, at vi nærmest bliver straffet for at have en lille administration i forvejen," siger Flemming Storgaard.

51 kommunaldirektører har svaret på rundspørgen fra DE og NB-Medier.