Kommunerne kan gøre noget selv for at vende udgiftsstigningen på socialområdet gennem en stram økonomistyring. Men det skal ske på den rigtige måde.

Det forklarer professor i Økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Sammen med kolleger har han undersøgt to kommuners praksis med økonomistyring på det specialiserede område, som er blevet til en videnskabelig artikel.

Og der er grundlæggende to ledelsesmæssige yderpunkter til, hvordan udgiftsstigningerne håndteres, forklarer Per Nikolaj Bukh.

"Hvis man sidder og ser på, at budgetterne overskrides, og man siger, at det er så fordi, der er kommet flere borgere, og de har retskrav, og vi kan jo ikke gå noget ved det og finde flere penge. Det anden yderpunkt, det er jo så at sige, at vi har jo de penge, vi har, og vi skal jo overholde lovgivningen. Og så er vi jo nødt til at være meget påpasselige med, hvad vi bruger pengene til, fordi vi har besluttet, at vi vil holde budgettet," siger han.

Den stramme økonomiske styring, som i forskningsprojektet fører til en bedre kontrol med udgifterne, flytter ansvaret for at holde budgettet ud fra økonomiafdelingen og helt ud til den enkelte institution.

"Man skal vide, hvad tingene koster. Når man sikrer sig, at man har en viden omkring, hvad ting koster, så kan man være omkostningsbevidst. Det er omkostningsbevidstheden, der egentlig driver de fornuftige indsatser, siger Per Nikolaj Bukh.

En gennemgang af en række kommuners budgetopfølgninger viser, at der også i 2026 forventes væsentlige overskridelser på socialområdet.

Faglighed og stram styring er ikke modsætninger

Han møder ofte argumenter om, at man ved at lave en stram økonomistyring på socialområdet fratager medarbejderne fagligheden i eksempelvis visitationen. Men det er en myte, forklarer han.

"Den tænkning, man nogle gange har om, at der er en modstrid mellem det, man i international litteratur kalder costing and caring – altså et clash mellem dem, der vil lave økonomistyring, og dem, der tager sig af borgerne – viser vores resultater er en illusion. Dem, der sidder med opgaven, vil utrolig gerne være sparsommelige og sikre, at der er ressourcer til de borgere, der har behov efterfølgende. Men for at få den omkostningsbevidsthed, som er nøgleordet her, skal man give dem information om, hvad tingene koster," siger han.