For tredje år i træk kan kommunernes forhandlere tage hjem med en flot økonomiaftale. Servicerammen for 2027 løftes reelt med 3,3 mia. kr.

Den nye økonomi- og indenrigsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), har haft stort fokus på at tale den nære velfærd op som partiets helt store prioritering, men selv om hun kalder aftalen "historisk", har hun med denne aftale ikke formået at overgå SVM-regeringens økonomiaftaler for 2025 og 2026.

På et pressemøde i dag sagde Pia Olsen Dyhr:

"I dag kommer vi så med regeringens første store aftale (...), og noget af det, vi har sagt i regeringsgrundlaget, det er, at vi vil levere på den borgernære velfærd. Det gør vi så i dag med en meget historisk stor økonomiaftale til vores kommuner. Vi lægger op til, at servicen i vores kommuner forøges."

Men selv om sporskiftet i kommunernes økonomiaftaler, der begyndte med økonomiaftalen for 2025, fortsætter, så er niveauet på årets aftale enten lige lidt under eller på niveau med ØA25 og ØA26.

I løbende priser har vi de sidste tre år haft følgende reelle løft af servicerammen:

ØA27 - 3,3 mia. kr.

ØA26 - 3,2 mia. kr.

ØA25 - 3,2 mia. kr.

Hvis man PL-regulerer aftalen fra 2025 til 2027-priser er de 3,2 mia. kr. alt andet lige lidt mere værd end 3,3 mia. kr.

Endvidere fylder det demografiske træk mere i ØA27 end i ØA26. Til sidste års aftale fyldte demografi godt 1,25 mia. kr. I år er det 1,5 mia. kr. Det betyder 250 mio. kr. mindre til udvikling af velfærd.

Pia Olsen Dyhr fremhævede en lang række elementer i aftalen, der ifølge hende gjorde aftalen historisk god:

"Vi afsætter penge til førskolenormeringer. Det betyder meget for regeringen. Det er en del af regeringsgrundlaget. Grunden til, at det betyder noget, det er jo fordi, at vi har minimumsnormeringer ude i vores daginstitutioner. Det er vigtigt for os, at vi sørger for, at den overgang, der skal være til skole, bliver endnu bedre. (...) Så vil jeg sige, at vi har haft et særligt blik i den her økonomiaftale på balancen mellem land og by. Vi har nogle kommuner, som er særligt svært stillet. Det har vi i regeringen været optaget af, men vil også anerkende, at virkelig KL har også været optaget af, at vi skal løfte dem. Derfor laver vi et særtilskud på en milliard (det eksisterende særtilskud forhøjes med 200 mio. kr. - red.)," sagde hun.

Finansminister Peter Hummelgaard (S) ville også være med til at tale aftalen op til et historisk niveau:

"For det første altså 3,3 milliarder i realløft er det højeste løft, der er blevet lavet, mens der har været kommuneaftaler. Derudover, hvis du så gerne vil sammenligne det, og nu bliver det her jo selvfølgelig politisk, så kan man jo sammenligne med det faktapapir, som der blev lagt frem af de borgerlige partier under kongerunde to. Hvis de havde dannet regering, lagde man jo op til, at man maksimalt ville løfte kommunernes økonomi med det, der svarede til det demografiske træk, det udgør 1,5 mia. kr. i år."

Men finansministeren valgte alligevel at flygte fra sin forgænger Nicolai Wammens valgløfte fra Kommunalpolitisk Topmøde i marts, hvor han lovede kommunerne 3 mia. kr. ud over demografi. Det ville oversat til denne økonomiaftale have betydet et serviceløft på 4,5 mia. kr.

"Altså det, som min forgænger har sagt, det som Socialdemokratiet har sagt også i opløbet til valgkampen og i øvrigt efter, der er dannet regering, det var, at man ville levere en kommuneaftale, der mindst var på samme niveau som det foregående år," sagde Peter Hummelgaard uden at kommentere på valgløftet om de 3 mia. kr.

KL's næstformand, Martin Damm, gjorde kyndigt opmærksom på, at aftalens værdi ikke alene skal måles på, hvor mange penge man modtager:

"Det vi siger er, at når vi laver en økonomiaftale, så består den jo af, hvad man løfter økonomien med, og på den anden side: Hvad er det for et udfordringsbillede, den aftale skal bruges til at løse," sagde han.