Økonomiaftalen er lige om hjørnet. Ifølge NB-Mediers oplysninger er tidsplanen, at en økonomiaftale skal lande enten tirsdag den 16 om aftenen, eller natten til onsdag den 17.

Forventningen er, at årets økonomiaftale foreløbigt bliver en reduceret version, hvor der mest bliver fokuseret på økonomien og ikke så meget de politiske ambitioner og mål, da den lange regeringsdannelse har givet et komprimeret forhandlingsforløb.

Her har man særligt prioriteret, at Indenrigsministeriet kan udsende Meddelelse om Tilskud og Udligning inden den normale frist 1. juli.

Aftalen forventes efterfølgende vil blive fulgt op af endnu en aftale med en mere forpligtigende politisk tekst, som man også så det i 2019.

På trods af forventningen om den lille aftale, er der stadig flere punkter, der vil få afgørende betydning for socialområdet.

Her kan du læse, hvad NB-Social vil holde øje med i både økonomiaftalen og den eventuelt opfølgende aftale.

Potentielt opgaveflytning

Med sit regeringsgrundlag åbnede SSFMR-regeringen debatten om en opgaveflytning på det specialiserede socialområde, hvor regeringen med specialeplanen vil flytte dens målgrupper fra kommuner til regioner.

Her er forventningen, at selvom den proces ikke er startet endnu, kan der stå noget i økonomiaftalen om den proces.

KL har i hvert fald brugt følgende formulering i et brev til landets borgmestre:

"Ved siden af de samlede rammer er der i år også brug for at drøfte flere sager med regeringen, hvor kommunernes økonomi kan påvirkes meget forskelligt og dermed skabe usikkerhed for den enkelte kommune i budgetlægningen. KL vil søge at få afklaret sagerne i forhandlingerne og skærme kommunerne bedst muligt mod uforudsete udsving i finansieringen."

Det er noget, vi særligt vil holde øje med på redaktionen.

Får kommunerne til opdriften i udgifterne?

En gammel klassiker ved økonomiforhandlingerne er, om kommunerne får til opdriften i udgifterne på det specialiserede socialområde. Pengene bliver ikke øremærket, så det handler om, hvor meget mere kommunerne får end til den demografiske udvikling.

Problemet er dog kun blevet større af, at 2025 var et rekord år, hvor udgifterne til det specialiserede socialområde steg med 2,6 milliarder kroner.

KL's tilgang er, at sporskiftet fra de seneste to økonomiaftaler, skal fortsætte. Regeringen har også lagt op til, at der skal bruges flere penge på den kommunale service.

Til et sættemøde udtalte økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF):

"Vi lægger op til, at vi skal have mere velfærd i kommunerne, og det er vi klar til som regering."

Hun fortsatte:

"Vi har jo i regeringsgrundlaget lagt op til, at vi dækker det demografiske træk, og vi kommer også til at kigge ind i noget mere."

Ved Kommunalpolitisk Topmøde udtalte daværende finansminister Nicolai Wammen (S), at kommunerne udover midler til demografien ville få 3 milliarder.

Det har den nye socialdemokratiske finansminister, Peter Hummelgaard, erklæret sig enig i.

Fortsætter lånepuljen?

Det bliver særligt afgørende får den kommunale botilbudskapacitet, om lånepuljen får lov til at fortsætte. Med økonomiaftalen for 2024 blev der etableret en lånepulje på 0,2 milliarder i 2024, 0,6 milliarder i 2025 og 0,7 milliarder i 2026 til udvidelse af botilbudskapaciteten.

Flere kommunale aktører ønsker, at puljen skal have lov at fortsætte, så kommunerne kan fortsætte udbygningen af den kommunale botilbudskapacitet.

Den længe ventede takstmodel

SSFMR-regeringen vil fortsætte arbejdet for en takstmodel på botilbudsområdet, der har været nævnt i nu flere økonomiaftaler. Det fremgår af regeringsgrundlaget.

I økonomiaftalen for 2026 stod der direkte:

"KL noterer sig, at regeringen vil søge Folketingets opbakning til et nyt takstsystem i 2025 og efterfølgende fremsætte de nødvendige lovforslag."

Det skete som bekendt ikke, så det er afgørende, om der vil blive brugt en mere fast formulering, der forpligtiger regeringen mere på at lande en aftale. Dog vil det nok først ske i den opfølgende aftale.

Potentiel bombe: EU-dom om deltidsarbejde

I forhandlingerne er der også en uønsket regning på omkring 2,5 milliarder fra EU-deltidsdommen, hvor det blev fastslået, at de gældende overenskomstbestemmelser udgjorde en ulovlig forskelsbehandling af deltidsansatte i forhold til sammenlignelige fuldtidsansatte.

KL formand Peter Rahbæk Juel har tidligere fastslået, at hvis det ikke bliver adresseret, kan det tage luften ud af økonomiaftalens velfærdsløft.

Spørgsmålet er så bare, hvordan regeringen vil adresseret udfordringen, og om kommunerne får hjælp til at betale regningen.