KL vil ikke gå efter et indgreb i selskabsskatteordningen i de igangværende økonomiforhandlinger, selv om det ellers fremgår af ØA26, at ordningen skulle drøftes. Forklaringen lyder, at selskabsskatten for 2024, som udbetales til kommunerne i 2027, er blevet lavere end ventet.

KL vurderer derfor, at tabet for de kommuner, der ikke får noget ud af selskabsskatteordningen, bliver mindre end først antaget.

En analyse fra NB-Økonomi viser dog, at forklaringen ikke dækker hele billedet. For mens kommunernes selskabsskattetal for 2027 ganske rigtigt er blevet lavere, er tallene for 2026 samtidig blevet højere.

Med andre ord: De kommuner, der slipper for et større tab i 2027, har allerede mærket en stor del af regningen i 2026.

KL meldte følgende ud til NB-Økonomi ved pressemødet, inden økonomiforhandlingerne gik i gang sidste onsdag:

"Dengang vi skrev det ind (i ØA26 - red.), der sad vi alle sammen og så ind i en økonomisk redegørelse, hvor der skulle komme et stort hop i opadgående retning for selskabsskatterne i 2024( til udbetaling i 2027 -red.). Det er der ikke kommet. Vi har ikke tænkt os at sylte noget. Der stod jo i aftalen (ØA26 - red.), at vi skulle have en drøftelse med regeringen om, hvordan vi kunne arbejde med det fremadrettet i 2027 i foråret 2026, og der har ikke været nogen regering at kunne mødes med hverken politisk eller på embedsmandsniveau," sagde næstformand i KL, Martin Damm, til NB-Økonomi.

2026 og 2027 møder hinanden

I ØA26 blev der altså ikke grebet ind i selskabsskatteordningen, blandt andet med henvisning til, at problemet først for alvor ville ramme i 2027. Men meldingen fra KL er nu, at der heller ikke i forbindelse med ØA27 er lagt op til et indgreb, fordi selskabsskatten til kommunal udbetaling i 2027 er endt tæt på niveauet for 2026.

Men den forklaring dækker kun en del af udviklingen.

For mens 2027-tallet er blevet lavere end ventet, er selskabsskatten for 2026 blevet kraftigt efterreguleret opad. Faktisk ender kommunerne med 2,5 mia. kroner mere i selskabsskat i 2026 end i 2025, opgjort i løbende priser. Den store stigning kom altså mellem 2025 og 2026. Ikke mellem 2026 og 2027 som forudset.

Ser man på de oprindelige prognoser, var der lagt op til et markant hop fra 2026 til 2027. Kommunerne stod til at modtage 14,5 mia. kroner i 2026 og 17,4 mia. kroner i 2027. En forskel på næsten 3 mia. kroner.

De faktiske tal ser anderledes ud. Selskabsskatten for 2027 ender på 15,7 mia. kroner, mens 2026 er opjusteret til 15,5 mia. kroner. De to år møder dermed hinanden nogenlunde på midten.

Derfor er det kun en del af historien, når KL peger på, at 2027 ikke blev så voldsomt som først antaget.

Ser man de to år under ét er forskellen mindre. Prognoserne pegede oprindeligt på 31,9 mia. kroner i kommunal selskabsskat i 2026 og 2027 tilsammen. De faktiske tal ender på 31,2 mia. kroner. Det er omkring 700 mio. kroner lavere end ventet, men stadig et meget højt niveau.

Derfor kan belastningen for de kommuner, der ikke får noget ud af selskabsskatteordningen, ikke kun vurderes ved at se på udviklingen fra 2026 til 2027. En væsentlig del af regningen kan allerede været slået igennem i 2026.

2027-tallet mistede pusten

Men selskabsskatteprovenu til kommunerne i 2027 bliver altså mindre end der tidligere var lagt op til. Det skyldes to væsentlige nedskrivninger.

Den første ligger på prognoseniveau. I december 2025 forventede Økonomiministeriet, at bruttoselskabsskatten uden Nordsøindtægter ville ende på omkring 122 mia. kroner. Det faktiske niveau blev i stedet cirka 112 mia. kroner. Da kommunerne får 14,24 procent af selskabsskatten, svarer det isoleret set til omkring 1,4 mia. kroner mindre til kommunerne end ventet.

Den anden nedskrivning skyldes efterreguleringer fra gamle skattesager. For 2027 trækker de yderligere omkring 2 mia. kroner ud af statens selskabsskatteprovenu. Det reducerer kommunernes andel med godt 300 mio. kroner.

Samlet betyder det, at selskabsskatteprovenuet til kommunerne i 2027 ender på 14,7 mia. kroner. Det er kun omkring 200 mio. kroner mere end i 2026, opgjort i løbende priser.

Stor usikkerhed om selskabsskat

Tallene viser samtidig, hvor usikker selskabsskatten er som kommunal indtægtskilde. Prognoser kan ramme ved siden af, særligt i perioder hvor økonomien påvirkes af store globale udsving.

Dertil kommer efterreguleringerne, som kan ændre billedet markant. De dækker typisk over afgørelser i gamle skattesager fra tidligere år. I 2026 løftede efterreguleringerne kommunernes provenu med omkring 1 mia. kroner. I 2025 trak de omvendt omkring 600 mio. kroner ud af provenuet.

Det betyder, at selv meget store selskabsskattetal kan ændre sig væsentligt, når de endelige opgørelser og efterreguleringer falder på plads.

Hvad så med 2028?

Spørgsmålet er, hvad der så sker i 2028.

I den nyeste Økonomisk Redegørelse fra december 2025 forventes selskabsskatten for 2025 at lande på omkring 134 mia. kroner. Det svarer til cirka 19,1 mia. kroner til kommunerne i 2028.

Det vil være et voldsomt hop. Faktisk i samme størrelsesorden som det hop, der oprindeligt fik KL til at acceptere, at der skulle ses på en justering af den kommunale selskabsskatteordning.

Dermed melder spørgsmålet sig igen: Vil KL så kræve et indgreb i selskabsskatten i forbindelse med ØA28? Eller vil argumentet til den tid være, at forhandlingerne om en ny udligningsreform ligger så tæt på, at man ikke vil ændre ordningen nu?

I Brønderslev Kommune er borgmester Mikael Klitgaard (V) ikke i tvivl om, at systemet allerede er brudt sammen:

"Hvis man ikke vil ændre ved selskabsskatteordningen, så må man bare fortsætte med at reparere systemet med økonomiske lappeløsninger. Hvis skævheden i selskabsskatten fortsætter, så forventer jeg at blive kompenseret med flere penge i særtilskudspuljemidler. Udligningssystemet er gået i stykker, og nu må vi lappe skuden for at holde den oven vande, indtil der kommer en udligningsreform i 2029."

De lokale forhold

Selv om selskabsskatten samlet set for 2027 ender tæt på resultatet for 2026, så er der en lang række kommuner, for hvem selskabsskatten for 2027 slet ikke ender tæt på resultatet for 2026.

Eksempelvis modtager Gladsaxe næste år ca. 700 millioner kroner, næsten 10.000 pr. indbygger. Det er 200 mio. kr. mere end i år. Ballerup går ligeledes markant frem og vinder i 2027 ca. 350 millioner kroner, svarende til ca. 6.500 pr. indbygger. Det er 123 mio. kr. mere end i år.

De 80+ kommuner, der taber på ordningen, kan dog trøste sig ved, at de stort set taber det samme som sidste år.