Der er begejstring over regeringens milliardløfter til velfærden, men ikke uden forbehold blandt fagforbund.

Danmarks Lærerforening kalder regeringens investeringer i folkeskolen for "afgørende", mens BUPL glæder sig over målet om at løfte fagligheden i skoler og daginstitutioner.

Samtidig advarer FOA mod skattelettelser til højtlønnede, mens HK Kommunal kræver, at medarbejderinddragelse i AI-bølgen bliver mere end gode intentioner.

En del af regeringsgrundlaget mangler finansiering. I seks ud af 14 kapitler står der, at man "løbende vil anvise finansiering til de beskrevne initiativer". Her løfter FOA pegefingeren for, at der skal være finansiering til de mange løfter.

Læs reaktionerne fra fagbevægelsen her.

FOA: 'Tidsler' og tvivlsom finansiering

"Der er helt bestemt nogle tidsler i regeringens grundlag," siger formand for FOA, Mona Striib.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det står helt centralt for FOA, at regeringen ønsker at fastholde og udvikle velfærden – blandt andet på ældre-, sundheds- og børneområdet.

"Ikke mindst er det godt, at vi nu får en regering, som er klar til at tage livtag med den truende rekrutteringskrise i ældreplejen og sundhedsvæsenet, og som har et vigtigt fokus på uddannelse,” siger formand Mona Striib.

Samtidig understreger hun, at FOA vil holde skarpt øje med, om der bliver afsat den nødvendige finansiering til, at velfærden kan følge med, når vi bliver flere ældre, og når kravene stiger på blandt andet børne-, sundheds- og dagtilbudsområdet.

Hun fremhæver forslaget om skattebetalt tandpleje som et initiativ, der vil kunne mærkes blandt medlemmerne. Et initiativ, der dog mangler fuld finansiering. Samtidig er der flere ting i regeringsgrundlaget, som FOA-formanden er imod, siger hun.

”Der er helt bestemt nogle tidsler i regeringens grundlag. For eksempel står skattelettelser til de højestlønnede ikke på min ønskeseddel. For nu at sige det lidt mildt," siger Mona Striib.

HK Kommunal: Medarbejdere skal inddrages i AI-bølgen

"Alt for mange systemer bliver designet uden tilstrækkelig indsigt i medarbejdernes hverdag," siger formand for HK Kommunal, Lene Roed.

Regeringens "massive" satsning på kunstig intelligens, hvor det slås fast, at medarbejderne skal inddrages i arbejdet, er et skridt i den rigtige retning, mener formand for HK Kommunal, Lene Roed.

Nu er det afgørende, at ambitionerne om medarbejderinddragelse bliver omsat til konkret handling, siger hun.

"HK’erne og andre kernemedarbejdere i den offentlige sektor har en viden om borgernes behov og hverdagens arbejdsgange, som er helt afgørende, hvis nye løsninger skal lykkes i praksis," siger Lene Roed.

Hun peger på, at alt for mange digitale løsninger og nye arbejdsgange i dag bliver udviklet langt fra den virkelighed, de skal fungere i. Resultatet er ofte frustration i stedet for forbedringer, mener hun.

"Hvis vi vil have mest muligt ud af investeringerne i blandt andet kunstig intelligens, skal medarbejderne sidde med ved bordet fra begyndelsen og ikke først blive involveret, når beslutningerne er truffet," siger Lene Roed.

BUPL: Akut behov for flere pædagoger

"Der er i den grad behov for at bygge ovenpå med bedre normeringer og flere pædagoger. Derfor er det rigtig godt, at regeringen har prioriteret netop det," siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen vil frem mod 2030 forbedre normeringerne i vuggestuer og børnehaver ved blandt andet at stoppe med at tælle ledere og langtidssyge med i opgørelsen af minimumsnormeringerne.

Det vil føre til flere ansatte i daginstitutionerne, vurderer BUPL.

"Selvom minimumsnormeringerne er vedtaget ved lov, er de jo netop et minimum. Der er behov for bedre normeringer og flere pædagoger. Derfor er det rigtig godt, at regeringen har prioriteret netop det," siger formand Elisa Rimpler.

Regeringen vil også sætte et mål for en højere andel af uddannede pædagoger. Andelen er faldet på landsplan siden 2019, og i dag har kun 51 procent af medarbejderne i vuggestuer og børnehaver en pædagoguddannelse. Samtidig er knap hver fjerde pædagog alene på stuen med ansvaret for en hel børnegruppe.

Derfor er behovet for flere pædagoger akut, mener BUPL.

"Pædagoger må mange steder løbe rigtig stærkt. Det slider, og i sidste ende går det ud over det nærvær og den omsorg, børnene har brug for," siger Elisa Rimpler.

Danmarks Lærerforening: Milliardinvesteringer er "afgørende" for folkeskolen

"Folkeskolen står over for nogle store og meget alvorlige udfordringer. Alt for mange består ikke dansk og matematik, og samtidig er antallet af elever med særlige behov eksploderet," siger formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Fem milliarder kroner er der afsat til 'Børnenes Danmark', hvor regeringen vil løfte fagligheden og trivslen i skoler og daginstitutioner.

”Vi taler her om investeringer i en størrelsesorden, der vil gøre en afgørende forskel for vores folkeskole og for lærernes muligheder for at kunne lykkes med at løfte alle elever," siger Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen.

Han peger på, at folkeskolen de seneste år har været på vej ind i en negativ spiral.

”Folkeskolen står over for nogle store og meget alvorlige udfordringer – alt for mange består ikke dansk og matematik, og samtidig er antallet af elever med særlige behov eksploderet. Lærerne knokler for at løfte alle elever, men vi har ganske enkelt behov for at styrke folkeskolen markant,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Regeringens grundlag kan læses her.