Den nye regering planlægger at genindføre store bededag fra 2030. Det erfarer både DR og TV 2. Men genindførelsen kommer kun på tale, hvis regeringen først finder en alternativ måde at øge beskæftigelsen på.

Da den tidligere SVM-regering afskaffede store bededag i 2023, var begrundelsen, at det ville øge beskæftigelsen med omkring 8.500 personer og styrke de offentlige finanser. Ifølge de nye planer skal den beskæftigelseseffekt findes andetsteds, før helligdagen kan vende tilbage.

Ifølge oplysningerne vil regeringen fremsætte et lovforslag om genindførelsen i 2027. Den lange tidshorisont skal give arbejdsmarkedets parter mulighed for at indarbejde ændringerne i de kommende overenskomstforhandlinger på både det offentlige og private arbejdsmarked i 2028 og 2029.

Spørgsmålet om lønkompensation bliver centralt. Da store bededag blev afskaffet, fik lønmodtagere et tillæg svarende til 0,45 procent af årslønnen som kompensation for en ekstra arbejdsdag. Hvis helligdagen genindføres uden ændringer i overenskomsterne, vil dette tillæg som udgangspunkt bortfalde.

Ifølge TV 2 er netop formålet med den lange indfasning at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at finde løsninger, så lønmodtagerne ikke nødvendigvis oplever en lønnedgang, når de igen får en ekstra fridag.

Store bededag blev et af de mest omstridte elementer i SVM-regeringens regeringsgrundlag. Hvis planerne bliver gennemført, kan helligdagen derfor vende tilbage syv år efter, at den blev afskaffet.