Stigende A-indkomster kan pege i forsigtig retning mod selvbudgettering

Nye tal viser stigende A-indkomster i alle kommuner, men udviklingen varierer markant. Det kan få betydning for kommunernes overvejelser om selvbudgettering.

Udgivet: 18/05/2026

Christian Brandt Pedersen

Redaktør

Lív Bentsdóttir Zachariasen

Journalistpraktikant

Del artiklen:

Nye foreløbige tal fra e-indkomstregistret viser stigning i A-indkomster fra 2024 til 2025 for alle kommuner, men det er langt fra alle, der stiger med landsgennemsnittet. Også fra 2023 til 2024 var der stigning i A-indkomster i alle kommuner.

Der er noget, man holder øje med i kommunerne, for det kan have betydning for, om man skal bevæge sig et skridt nærmere selvbudgettering, eller om man slet ikke skal i den retning.

Mere i indbetalt skat er alt andet lige en god ting. Det betyder ofte flere borgere, men det kan også dække over et højere udgiftsbehov - flere 0-16-årige eksempelvis.

Mette Rosenbeck, finans- og regnskabschef i Lyngby-Taarbæk Kommune:

"Indkomster, der vokser mere end landsgennemsnittet, vil isoleret set trække i retning af selvbudgettering. For de fleste kommuner er effekten dog begrænset, fordi udligningsgraden på indkomster er høj. Derfor vil udviklingen i folketallet ofte have større betydning. Samtidig er det typisk kapitalindkomsterne, der svinger mest fra år til år, og det kan forklare store udsving i indkomstudviklingen i enkelte år. Når kommunerne vælger selvbudgettering, vurderer de desuden udviklingen over en samlet treårig periode og ikke kun et enkelt år,” siger hun.

Økonomichef i Rudersdal, Peter Lassen:

"Udviklingen fra 2024 til 2025 og til 2026 har meget at sige i forhold til at vurdere, om vi forventer, at der indbetales mere A-skat i 2027, end der er lagt til grund i statsgarantien for 2027. For en kommune som Rudersdal er kapitalindkomst dog også et vigtigt parameter. Og den er svær at forudsige," siger han.

Det er vigtigt at påpege, at det er udviklingen i de lokale forhold set i forhold til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der ses på, når selvbudgettering skal vurderes. Det er ikke alene slutligningen for de relevante år, der danner grundlag for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Slutligningen skal ganges med en opregningsfaktor, der sammensættes ud fra blandt andet DUT, lov- og cirkulæreprogram samt pris- og lønregulering.

Sammenligningen med landsgennemsnittet har ingen praktisk betydning for eller imod selvbudgettering og er alene beregnet for at give et overblik.

Sidst opdateret: 18/05/2026 - 13:14

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]