For kommuner med mange erhvervsejendomme er dækningsafgiften en ret unik indtægtskilde: Den giver nemlig penge i kassen uden om den almindelige udligning. Men selvom indtægten altså kan sættes direkte i kommunekassen, så byder 2026 ikke på højere promiller, men derimod lavere, i en række af de kommuner, der opkræver den.

Det fremgår af kommunernes skatteudskrivning for 2026, hvor flere af de store dækningsafgiftskommuner sænker promillen, mens ingen kommuner hæver den.

På landsplan budgetteres der i 2026 med ca. 2,7 mia. kr. fra dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi. Det svarer til 450 kr. pr. indbygger. Men provenuet er geografisk skævt fordelt: Hovedparten ligger i hovedstadsområdet og enkelte større bykommuner.

En hovedstadsafgift

Ifølge budgetterne for 2026 regner København med at opkræve 1,16 mia. mia. kr. i 2026, svarende til 1.727 kr. pr. indbygger, hvilket udgør lidt under halvdelen af det totale provenue på landsplan. Når den gennemsnitlige modregning via balancetilskuddet fratrækkes, er nettoeffekten 1.278 kr. pr. indbygger. Også i den omliggende kommuner som Brøndby, Ballerup, Herlev og Glostrup er der meget høje provenuer pr. indbygger på henholdsvis 2.646 kr., 2.603 kr., 2.165 kr. og 2.138 kr.

Fra 2025 til 2026 sænker fire kommuner dækningsafgiftspromillen.

Gladsaxe har den største sænkning, og går fra 10,1 til 7,0 promille. Kolding sænker fra 9,6 til 7,2 promille, Aarhus fra 5,8 til 3,8 promille, mens Brøndby sænker mere marginalt fra 12,4 til 12,1 promille.

Ingen kommuner hæver dækningsafgiften fra 2025 til 2026, og ingen nye kommuner indfører den. I 2026 opkræver 30 kommuner dækningsafgift af private erhvervsejendomme, mens 68 kommuner ikke gør.

Attraktiv skat uden direkte udligning

Dækningsafgiften adskiller sig fra flere andre kommunale indtægtskilder ved, at der ikke sker kommunal udligning af provenuet. Det betyder, at den enkelte kommune som udgangspunkt beholder indtægten fra afgiften.

Men set i den samlede kommunale økonomi er der en modregning via balancetilskuddet af pronveuet. Derfor er nettoeffekten lavere end bruttoindtægten for de kommuner, der opkræver dækningsafgiften, og negativ for de kommuner, der ikke gør. Den er budgetteret til ca. 450 kroner pr. indbygger i 2026.

De største provenuer findes som sagt i hovedstadsområdet. København, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Hvidovre, der alle hører til blandt de kommuner, hvor dækningsafgiften giver et anseeligt provenu.

Afgiften har stor betydning for kassen i de kommuner, der har mange erhvervsejendomme, og færre kvadratkilometer end de store landkommuner.

Ballerup får 140 mio. kr. i 2026 fra dækningsafgiften, svarende til 2.603 kr. pr. indbygger. Efter den gennemsnitlige modregning via balancetilskuddet er nettoeffekten 2.153 kr. pr. indbygger. Brøndby opkræver 109 mio. kr., svarende til en beregnet nettoeffekt på 2.196 kr. pr. indbygger. Herlev opkræver 67 mio. kr., svarende til 2.165 kr. pr. indbygger, med en nettoeffekt på 1.716 kr. pr. indbygger. Glostrup regner med 54 mio. kr., svarende til 2.138 kr. pr. indbygger, med en nettoeffekt på 1.689 kr. pr. indbygger.

I det jyske er der noget længere mellem kommuner der opkræver afgiften. Aarhus ligger på 335 kr. pr. indbygger og Aalborg på 448 kr. pr. indbygger. Når der korrigeres for den gennemsnitlige modregning via balancetilskuddet, er nettoeffekten henholdsvis minus 115 kr. pr. indbygger i Aarhus. Aalborg går stort set i 0 med en effekt på -1 kr. pr. indbygger.

Til sammenligning får størstedelen af landets kommuner slet ikke indtægter fra denne kilde. For de kommuner er nettoeffekten i princippet minus 450 kr. pr. indbygger. Det skyldes, at de ikke har eget provenu fra dækningsafgiften, men stadig får et snit i den gennemsnitlige modregning via balancetilskuddet.