Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at familier med fast ejendom i gennemsnit fik 216.000 kr. mere i ejendomsformue sidste år. Men bag landsgennemsnittet gemmer sig store kommunale forskelle. I flere hovedstadskommuner løb stigningerne op i 800.000 kr. pr. familie, mens man flere yderkommuner kun oplevede små løft. I Langeland og Læsø faldt den gennemsnitlige markedsværdi ligefrem.

På landsplan steg den gennemsnitlige markedsværdi af familiernes faste ejendom med 216.000 kr. fra 2024 til 2025. Det svarer til en stigning på 6,4 pct., mens den samlede formue i fast ejendom nåede 5.202 mia. kr. ultimo 2025.

Udviklingen var klart stærkest i Region Hovedstaden, hvor den gennemsnitlige ejendomsformue steg med 542.000 kr. pr. familie. Det svarer til en vækst på 10,6 pct. Til sammenligning var fremgangen i Region Nordjylland 52.800 kr., svarende til 2,2 pct.

Det kommunefordelte landkort viser samme billede: De største løft ligger tæt omkring hovedstaden. Frederiksberg topper med en stigning på 838.367 kr., mens Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk også ligger højt med stigninger på omkring 750.000-830.000 kr. København steg med 686.326 kr.

I den anden ende af skalaen ligger flere yder- og ø-kommuner med mere beskedne ændringer. Langeland og Læsø havde direkte fald i den gennemsnitlige markedsværdi fra 2024 til 2025, mens kommuner som Nordfyns, Lemvig, Billund og Brønderslev kun havde mindre stigninger.

Ifølge Danmarks Statistik steg markedsværdien af ejerlejligheder på landsplan med 13 pct. i 2025, mens enfamiliehuse steg 6,5 pct. Region Hovedstaden havde den største procentvise fremgang for begge ejendomstyper.