I 2022 blev 13,7 pct. af de almene boliger fraflyttet. I 2025 er andelen nede på 12,6 pct. Det svarer til et samlet fald på 1,1 procentpoint siden 2022. Antallet af fraflytninger er reduceret fra 81.793 i 2022 til 75.482 i 2025.

Udviklingen peger dermed på en generel afdæmpning i flytteaktiviteten i den almene sektor. Folk bliver altså i stigende grad boende i deres almene bolig.

Faldet er ikke drevet af enkelte områder, men slår bredt igennem. Det viser de nyeste tal fra Landsbyggefonden. Udviklingen sker samtidig med, at den almene boligmasse vokser svagt. En stor del af fraflytningerne sker inden for den almene sektor. Knap halvdelen af dem, der flytter fra en almen bolig, flytter til en anden almen bolig.

Selv om mobiliteten falder, er forskellene mellem kommunerne stort set uændrede. I Region Nordjylland ligger fraflytningsprocenten fortsat væsentligt højere end i Region Hovedstaden. Det samme mønster gør sig gældende på kommuneniveau.

I flere større jyske kommuner ligger fraflytningsprocenten fortsat over landsgennemsnittet på 12,6 pct. I Herning er den 19,9 pct., i Aalborg 17,5 pct. og i Odense 14,7 pct.

I hovedstadsområdet er mobiliteten lavere. København ligger på 10,7 pct., mens flere omegnskommuner ligger endnu lavere. Udviklingen siden 2022 går dog i samme retning. I Aalborg er fraflytningsprocenten faldet fra 19,3 pct. i 2022 til 17,5 pct. i 2025. I Aarhus er den faldet fra 17,0 pct. til 14,3 pct., og i Odense fra 16,4 pct. til 14,7 pct. Dermed er der tale om et parallelt fald i fraflytninger.

Den almene boligsektor er markant skævt fordelt

På landsplan udgør almene boliger knap hver femte bolig, men i en række kommuner – især på og omkring den københavnske vestegn – fylder de langt mere. I Brøndby er over halvdelen af boligerne almene (55,1 pct.), og også i Albertslund, Ballerup og Herlev udgør de almene boliger mere end halvdelen af boligmarkedet. Flere andre vestegnskommuner som Rødovre, Gladsaxe og Hvidovre ligger også højt med mellem cirka 35 og knap 50 pct. almene boliger.

Uden for de største byområder er billedet et andet. I mange land- og oplandskommuner udgør almene boliger under 10 pct. af boligmassen, og i enkelte kommuner er andelen helt nede omkring 3-5 pct. Samtidig viser tal fra Landsbyggefonden, at kommuner med få almene boliger ofte ligger tæt på større bykommuner med en højere andel, som i praksis dækker en del af boligefterspørgslen. Samlet peger det på en klar by-land-opdeling, hvor den almene sektor spiller en central rolle i de større byområder – og en langt mindre rolle i store dele af det øvrige Danmark.

Årsager til fraflytning

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2023 peger på, at flytninger i høj grad hænger sammen med ændringer i beboernes livssituation. Det gælder især, når man flytter sammen med en partner, får børn eller går fra hinanden.

Hvor ofte man flytter, afhænger samtidig af, hvor man er i livet. Studerende flytter langt oftere end andre grupper, mens pensionister kun i begrænset omfang skifter bolig. En stor del af flytningerne sker desuden inden for den almene sektor, hvor knap halvdelen flytter til en anden almen bolig.

Når beboere flytter ud af den almene sektor, sker det typisk til en privat lejebolig, mens især børnefamilier i højere grad bevæger sig videre til ejerboliger. Samlet peger analysen på, at fraflytninger i høj grad er knyttet til livsfaser og behov – og i mindre grad til forhold ved selve boligen.

Der er samtidig ikke nogen entydig sammenhæng mellem, hvor stor en andel almene boliger en kommune har, og hvor mange fraflytninger der er.

Blandt de kommuner med flest almene boliger er der tydelig variation. I Albertslund er fraflytningsprocenten 10,8 pct., mens den i Rødovre er 5,9 pct.

Det samme billede går igen for familieboliger. I Glostrup er fraflytningsprocenten 8,4 pct., mens den i Rødovre er 5,8 pct.

Det peger på, at forskellene i fraflytning ikke kan forklares alene af, hvor stor den almene boligsektor er i den enkelte kommune.

Fraflytninger er et centralt nøgletal i den kommunale styringsdialog med boligorganisationerne og anvendes til at følge udviklingen i boligområderne.

Lavere fraflytning betyder færre genudlejninger og mindre omsætning i boligområderne. Det kan mindske risikoen for tomgang i nogle kommuner, men samtidig reducere tilgængeligheden af boliger i områder med høj efterspørgsel.

En del af fraflytningerne er strukturelle. Ungdomsboliger har fortsat den højeste fraflytningsprocent, og mange beboere flytter efter relativt kort tid. Omvendt bliver ældre boende i længst tid.