Kommunerne er i fuld gang med at etablere nye, tværkommunale it-serviceorganisationer, som frem mod 2027 skal overtage en central del af den kommunale it-drift.

Status viser, at de fleste kommunale IT-fællesskaber er tæt på at være i mål omkring de overordnede strukturer, men kommunerne i hovedstadsområdet stadig er i en forhandlingsfase.

Det helt nye kommende lag på det kommunale landkort udspringer af økonomiaftalen for 2026 mellem regeringen og KL, hvor det blev besluttet, at kommunerne senest 1. januar 2027 skal indgå i 4-5 større, fælles it-enheder.

Formålet er at samle driften af blandt andet servere og netværk for at styrke cybersikkerheden, skabe større faglige miljøer og opnå stordriftsfordele.

Hovedstaden er mest uafklaret

Region Hovedstaden skiller sig ud som det område, hvor processen er mindst afklaret. De 29 kommuner er først for nylig blevet enige om, at de vil indgå i et samarbejde, og arbejdet er stadig i en indledende fase. Der er nedsat en styregruppe, som nu skal udarbejde en milepælsplan, men der er endnu ikke truffet beslutninger om hverken selskabsform, økonomi eller organisering. Kilder, vi har talt med, forventer ikke, at der bliver taget en politisk beslutning før sommer.

Samtidig er hovedstadsområdet præget af en række eksisterende samarbejder og strukturer, som gør det vanskeligere at samle kommunerne i én fælles model. Hertil kommer den uafklarede rolle for Københavns Kommune. Lige nu forventes det, at København bliver en enhed for sig selv.

Samlet set gør det hovedstadsområdet til den region, der aktuelt er længst fra en egentlig politisk aftale. Forhandlingerne har ifølge vores oplysninger været præget af utålmodighed fra visse kommuner og manglende engagement fra andre. Det er eksempelvis svært at få 28 kommunaldirektører med i en enkelt bestyrelse.

(Solrød Kommune er lige nu en del af Hovedstadens struktur, fordi de i forvejen er med i Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD) -red.)

Syd- og Midtjylland har lagt sig fast

Kommunerne i Region Syddanmark og Region Midtjylland fremstår som de mest fremskredne. I Syddanmark har 22 kommuner samlet sig om etableringen af et fælles §60-selskab, og arbejdet er i gang med at blive formaliseret politisk. Samtidig er der etableret en omfattende projekt- og transitionsorganisation, som driver arbejdet frem.

I Midtjylland er der tilsvarende truffet et centralt valg – men her peger kommunerne i stedet på en aktieselskabsmodel. De midtjyske kommuner har allerede tilkendegivet, at de vil indgå i etableringen af et fælles A/S, og at de deltager i en fælles transitionsorganisation med Aarhus som tovholder.

Det betyder, at begge regioner ikke blot er organisatorisk i gang, men også har lagt sig fast på den overordnede konstruktion. Dermed er de et skridt foran de øvrige regioner.

Nordjylland tæt på – men mangler den formelle beslutning

I Nordjylland er retningen også klar

De 11 nordjyske kommuner har i en årrække samarbejdet om IT i kraft af Nordig. Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard bekræfter overfor NB-Økonomi, at de nordjyske kommuner i praksis har lagt sig fast på at etablere et fælles §60-selskab. Og at det vil blive vedtaget i kommunerne i løbet af maj måned. Man viderefører altså Nordig-samarbejdet i et nyt selskab.

På Sjælland er de 16 kommuner et skridt længere tilbage i processen. Her er der fortsat ikke truffet beslutning om selskabsform, og arbejdet på embedsmandsniveau handler i høj grad om at afklare, om modellen skal være et aktieselskab eller et §60-selskab. Det er i kredsen aftalt, at et oplæg til beslutning sendes til politisk behandling inden sommer.

En bunden opgave under tidspres

Fælles for alle regioner er, at opgaven er både stor og tidspresset. De nye it-serviceorganisationer skal være etableret senest 1. januar 2027 og være fuldt operationelle inden udgangen af samme år. Samtidig er der tale om en markant omlægning, hvor centrale dele af it-driften flyttes fra de enkelte kommuner til fælles enheder.

Baggrunden for reformen er et stigende pres på kommunernes it-område. Kommunerne står over for en mere kompleks cybertrussel og udfordringer med at rekruttere specialister. Erfaringer viser, at samling af den basale it-drift kan øge både sikkerhed og robusthed gennem større faglige miljøer.

De nye organisationer skal i første omgang overtage drift af netværk og servere, men ambitionen er, at de på sigt også skal håndtere blandt andet brugerstyring, pc-drift og support frem mod 2030.

Der er samtidig et økonomisk potentiale på 210-265 mio. kr. årligt, som kommunerne selv kan beholde – dog med betydelig usikkerhed.