Lovforslaget, der fra 1. maj skulle gøre det nemmere for kommuner at sætte solceller op på offentlige tage, er blevet udskudt på ubestemt tid.

Men ifølge flere kommuner har det en begrænset betydning, fordi det største potentiale fortsat ligger i solceller i det åbne land.

Med udskrivelsen af folketingsvalget bortfaldt lovforslaget automatisk, og Energistyrelsen bekræfter over for Ingeniøren, at det altså ikke nåede at blive vedtaget.

Lovændringen ville fjerne reglen om oprettelse af et særskilt selskab, hvis kommuner ønsker at sætte solceller på offentlige tage, samt reglen om modregning i bloktilskud.

Kravene er kritiseret for at være vanskelige og udpeges som barrierer for kommunernes ambitioner.

NB-Forsyning & Klima har rakt ud til fire kommuner for at høre, hvilken betydning den udskudte lov konkret har.

I Dragør Kommune er påvirkningen begrænset. At lovgivningen lader vente på sig, har ikke den store betydning for etableringen af solceller på de kommunale tage.

Her er arbejdet tidligst klar til at gå i gang til næste år, fortæller Nicolaj Bertel Riber (S), formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget.

"Vi havde det på dagsordenen i sidste måned, og jeg synes i hvert fald, at det viste et godt potentiale – også økonomisk, fordi vi faktisk kan spare noget på driften," siger han og tilføjer:

"Det skal så forfines frem mod vores budgetforhandlinger i efteråret, men det foreløbige billede er supergodt."

Solceller på tage fylder mindre

I Roskilde Kommune tog man hul på opsætningen af solceller på bygninger, inden de to regler trådte i kraft. Siden da har kommunen "stået i stampe" i forhold til at sætte flere op, fortæller Jeppe Trolle (R), forperson for kommunens Klima- og Miljøudvalg.

"Der er ikke nogen tvivl om, at det vil ændre noget, og det vil gøre, at vi kan sætte flere solceller op på tagene, men potentialet er ikke gigastort. Men det vil ikke komme til at sætte vores arbejde med vedvarende energi i det åbne land i bero, for det kan det ikke erstatte," siger han.

Netop det perspektiv deler Jeppe Trolle og Roskilde Kommune med Hedensted Kommune, hvor Claus Thaisen (S) er formand for kommunens udvalg for klima, natur og miljø.

Byrådet har netop fået en gennemgang af kommunens bygninger for at få afklaret, hvor det kunne være rentabelt at få solceller på bygninger. Men her opstår en udfordring, for nogle af bygningerne skal samtidig energirenoveres.

"Så er det pludselig en større investering end bare at sætte solceller op," siger Claus Thaisen.

Men det er ikke ensbetydende med, at solcellerne ikke skal op på tagene, når lovgivningen alt andet lige bliver vedtaget.

"Vi arbejder videre på trods af valget. Når vi kommer til budgetforhandlingerne, mon ikke vi så har en regering, så de kan få vedtaget lovforslaget. Vi er meget indstillet på i byrådet, især i mit udvalg, at levere på det her," siger Claus Thaisen.

Udvalgsformanden tilføjer dog et men, for den samlede tagflade i kommunen rummer ikke mange hektar – og derfor giver solceller i det åbne land den største effekt.

"Kigger man koldt og kynisk på kroner og ører, hvor man får mest ud af sin investering, så er det ikke på hustage," siger han.

Kommunalvalget har ændret kursen i Viborg

Når det kommer til strategien for opsætning af vindmøller og særligt solceller, har kommunalvalget haft betydning i Viborg Kommune.

Et flertal i byrådet har svært ved at se, at det er den vej, som kommunen skal gå ned ad, forklarer udvalgsformand for Klima-, Miljø- og Naturudvalget, Lars Mogensen (LA).

I konstitueringsaftalen for det nye byråd er der nemlig indlagt et stop for yderligere planlægning af vedvarende energi.

Det har blandt andet betydet, at 450 hektar solceller er blevet skrevet ud af Energipark Tjele, mens planerne for Energipark Iglsø med omkring 300 hektar solceller er droppet.

Men bliver det lettere at sætte solceller op på de kommunale tage, er det en mulighed, som kommunen godt vil gribe.

"Det er et så begrænset omfang, der kan være på de kommunale bygninger, så det er ikke noget, der rykker i de store energiregnskaber for Viborg Kommune. Men vi skal selvfølgelig gøre det, når muligheden bliver der," siger Lars Mogensen og tilføjer:

"Det er ikke alle steder og bygninger, hvor det konstruktionsmæssigt giver mening, selvom man tænker, at de er rigtig gode til solceller."

Potentialet kommer først rigtig til syne, når det handler om fremtidige bygninger.

"Man skal helt klart have et fokus, når man bygger fremadrettet. Det vil være totalt oplagt og give god mening, fordi det er svært at reparere på fortiden," siger Lars Mogensen.