Meget lokale forhold afgør om kommuner vælger selvbudgettering

Det er helt lokale forhold der sikrer at 15 ud af 16 selvbudgetteringskommuner fastholder selvbetjeningsgevinst efter indregning af folketallet for 1. januar 2026 - men for én kommune er der udfordringer med udligning.

Udgivet: 21/04/2026

Christian Brandt Pedersen

Redaktør

Kristoffer Sutton

Journalist

Del artiklen:

Folketal og udskrivningsgrundlag er meget vigtige variabler for om de 16 kommuner, der i 2025 valgte at selvbudgettere for budgetåret 2026 får den forventede gevinst ud af det. Statsgarantien er beregnet ud fra det forventede folketal der er indeholdt i Indenrigsministeriets 'Meddelelse om tilskud og udligning', der typisk kommer sidste hverdag i juni måned. Men det folketal stemmer ofte ikke overens med hvad man har af befolkningsprognoser i de enkelte kommuner.

Derfor er mange kommuner inde og lave meget detaljerede befolkningsprognoser og analyser for at finde ud af om man skal vælge selv budgettering eller ej. Her er et ret omfattende eksempel fra Køge kommune

Med de nye regler for selvbudgettering, der trådte i kraft i 2025, så spiller lokale forhold en lang større rolle for om det giver mening at selvbudgettere.

Fakta

Faktaboks: Nye regler for selvbudgettering for budgetår 2026

• Den endelige udligningsberegning opdateres kun med den enkelte kommunes egne tal for udskrivningsgrundlag og indbyggertal.

• Efterreguleringen for selvbudgetterende kommuner beregnes i forhold til landsgennemsnittet i den statsgaranterede model.

• Ændringen reducerer gevinster og tab ved selvbudgettering, fordi udviklingen i andre kommuner ikke længere påvirker resultatet.

• Det øger budgetsikkerheden – især for kommuner, der vælger statsgaranti.

• Der indføres et sikkerhedsnet med en samlet ramme på 1,5 mia. kr. for gevinster ved selvbudgettering.

• Rammen reguleres årligt med udviklingen i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, dog maksimalt 5 pct. vækst fra år til år.

• Gevinster og tab indgår fortsat i bloktilskuddet og modregnes samlet for kommunerne efter gældende principper.
(Kilde: Aftale mellem regeringen og KL)

"Da vi traf beslutningen om selvbudgettering for 2026, var det helt afgørende, at det befolkningstal, der lå til grund for statsgarantien, var væsentligt lavere end det, vi selv forventede at stå med 1. januar," siger økonomichef i Rudersdal, Peter Lassen.

På Fanø, der har man ikke de samme analytiske kræfter og muligheder som man har i mange andre kommuner, og det er måske heller ikke nødvendigt kommunens størrelse taget i betragtning, men også her spiller den lokale folketalsanalyse en rolle, fortæller borgmester Frank Jensen (RV)

"Vi kunne simpelthen se, at det også har været svært for Indenrigsministeriet at regne ud, fordi vi er faldet flere år i træk med indbyggertallet på Fanø. Men vi kunne se vores tal måned for måned, og der steg vi en lille smule indbyggermæssigt hver måned," siger han.

Vi har her på NB-Økonomi i samarbejde med Dataproces løbende lavet forskellige analyser omkring selvbudgettering. I flere af de analyser kommer vi frem til at at flere af de kommuner der har valgt at selvbudgettere måske ikke burde have selvbudgetteret - det medfører igen som oftest en del læser-henvendelser om at vi ikke har taget hensyn til de helt lokale forhold i de her kommuner. I den følgende prognoseberegning af selvbudgettering i de 16 kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2026 er der højere grad taget højde for lokale forhold og vi bringer også en tabel over de 16 kommuners egne beregninger, som har været en del af budgetprocessen i efteråret 2025.

Alle 16 kommuner, der selvbudgetterer forventer en gevinst, og i nedenstående beregning kan vi genskabe en gevinst til 15 af de kommuner. Holbæk kommune får på grund af befolkningssammensætningen i deres faktiske folketal 1. januar mindre i udligning, og står i vores beregning mere usikkert i forhold til en gevinst.

Herunder er et kort - hvor beregningen er baseret på

  • Udskrivningsgrundlaget for de selvbudgetterende kommuner bygger på kommunernes eget skøn for udskrivningsgrundlaget.
  • Udskrivningsgrundlaget for hver ikke-selvbudgetterede kommune bygger på Dataproces skøn ud fra den forholdsmæssige andel af det samlede udskrivningsgrundlag historisk set.
  • Folketallet er baseret på det faktiske folketal pr. 1. januar 2026 jf. Danmarks Statistik, FOLK1A.

I følgende tabel kan man se de 16 selvbudgetterende kommuners egne beregnede gevinster:

Herunder er et kort - hvor beregningen er baseret på

  • Udskrivningsgrundlaget på landsplan er givet i Økonomisk Redegørelse December 2025.
  • Udskrivningsgrundlaget for hver kommune bygger på Dataproces skøn ud fra den forholdsmæssige andel af det samlede udskrivningsgrundlag historisk set.
  • Folketallet er baseret på det faktiske folketal pr. 1. januar 2026 jf. Danmarks Statistik, FOLK1A.

Sidst opdateret: 23/04/2026 - 14:59

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]