Vurderingsstyrelsen anerkender nu åbent, at der er problemer i sagerne om ejendomsvurderinger i blandt andet Rudersdal Kommune, hvor boligejere risikerer at blive beskattet af byggeretter, de reelt ikke må udnytte.

Det sker efter længere tids kritik – både fra kommuner og fra boligejere – og efter at Rudersdal har vedtaget en egentlig nødløsning for at beskytte omkring 1.500 boligejere i Birkerød, som NB-Økonomi tidligere har beskrevet.

"Vurderingsstyrelsen har forståelse for, at der skal findes en løsning," lyder det i et skriftligt svar til Berlingske, hvor styrelsen samtidig oplyser, at der arbejdes på en løsning.

Men i kommunerne bliver meldingen mødt med en vis skepsis.

"Svaret efterlader fortsat borgerne i en retsløs tilstand, hvor fiktive værdier beskattes," siger borgmester Ann Sofie Orth (K) til Berlingske.

Hun konstaterer samtidig, at anerkendelsen ikke i sig selv løser problemet:

"Det er naturligvis helt uacceptabelt, og jeg noterer mig, at Vurderingsstyrelsen anerkender, at der er en udfordring. Så mangler vi bare en løsning."

Kommuner har allerede grebet ind

Sagen i Rudersdal er langt fra enestående. NB-Økonomi har tidligere beskrevet, hvordan flere kommuner oplever, at borgere beskattes af byggeretter, som strider mod både kommuneplaner og naturbeskyttelse.

I Rudersdal har kommunen konkret vedtaget en temalokalplan for at forhindre, at boligejere bliver beskattet af en byggeret, som ikke eksisterer i praksis. Baggrunden er, at vurderingssystemet i nogle tilfælde opererer med en bebyggelsesprocent, der ligger over det, kommunen faktisk tillader.

Ifølge borgmester Ann Sofie Orth er det et grundlæggende systemproblem:

"Det her er jo i vores begrebsverden en fuldstændig fiktiv byggeret. En byggeret, som de aldrig nogensinde vil kunne få lov til at udnytte."

Presser kommunernes økonomi og administration

Problemet har ikke kun konsekvenser for boligejerne. Kommunerne bruger også betydelige administrative ressourcer på at håndtere sagerne – blandt andet gennem dialog med Vurderingsstyrelsen og udarbejdelse af nye lokalplaner.

Det sker samtidig med, at kommunerne er pålagt at reducere administrationsudgifterne.

"Der er dybest set én offentlig myndighed, der ikke respekterer en anden offentlig myndighed og som derfor pålægger kommunen merarbejde," siger Ann Sofie Orth til NB-Økonomi.

Også i andre kommuner – blandt andet Ringkøbing-Skjern – peger borgmestrene på, at ressourcer bliver flyttet fra andre borgernære opgaver til håndtering af skæve vurderinger.

Fortsat uenighed om kernen i problemet

Selv om Vurderingsstyrelsen nu anerkender udfordringerne, er der fortsat uenighed om selve problemets kerne.

Kommunerne peger på, at vurderingssystemet ikke i tilstrækkelig grad tager højde for lokale planforhold og reelle byggemuligheder. Omvendt har staten hidtil fastholdt, at vurderingerne baseres på generelle principper for grundens potentiale.

Dermed er konflikten ikke kun teknisk, men også principiel: Skal beskatningen tage udgangspunkt i teoretiske muligheder – eller i den faktiske anvendelse?

Indtil der ligger en konkret løsning fra staten, står kommunerne fortsat med en dobbelt opgave: at beskytte borgerne mod potentielt urimelige skatteregninger – og samtidig håndtere de administrative konsekvenser af et system, de ikke selv kontrollerer.