Henrik Nielsen er opvokset på Falster. Nu får han "en gylden mulighed for at vende tilbage og gøre en forskel for den landsdel, der har været med til at forme mig som menneske," siger han.

Henrik Nielsen er opvokset på Falster. Nu får han "en gylden mulighed for at vende tilbage og gøre en forskel for den landsdel, der har været med til at forme mig som menneske," siger han. - Foto: Stevns Kommune

Kommunaldirektør i Stevns skal tilbage til Nysted

Guldborgsund har fundet en ny kommunaldirektør, efter Søren Bonde i starten af året meddelte, at han ville stoppe. Det betyder en ny rokade, da de henter i Stevns Kommune.

Udgivet: 08/04/2026

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

Henrik Nielsen er navnet på den kommende kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune. Han tiltræder stillingen 1. maj.

Det skriver Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.

På samme tid forlader han Stevns Kommune, hvor han i dag er kommunaldirektør og har været det siden 2021. Dermed fortsætter rokaderne kommunerne imellem.

Henrik Nielsen har også tidligere været vicekommunaldirektør i både Sorø og Lejre kommuner.

Henrik Nielsen skriver selv på LinkedIn:

Guldborgsund Kommune har i samme ombæring ansat Marianne Stentebjerg som fagdirektør for Børn & Læring, og dermed er direktionen fuldendt.

"Jeg ser meget frem til samarbejdet med Henrik som ny kommunaldirektør. Han kommer med en solid erfaring fra den kommunale verden og som kommunaldirektør, og jeg glæder mig til at følge Henriks bidrag til kommunens fortsatte udvikling," siger borgmester Simon Hansen (S).

49-årige Henrik Nielsen er bosat i København med sin hustru. Han er oprindeligt uddannet kontorelev i Nysted Kommune for knap 30 år siden. Han har desuden en master i Public Administration fra CBS.

I januar i år opsagde Søren Bonde sin stilling som kommunaldirektør efter næsten 10 år på posten. Han fratræder ved udgangen af april.

Syv kommuner fortsat uden fast kommunaldirektør

Stevns Kommune erstatter Guldborgsund på listen over kommuner, der står uden fast kommunaldirektør. Derfor er der fortsat syv kommuner, som er uden en fast kommunaldirektør.

Det er Albertslund, Brøndby, Egedal, Herlev, Stevns, Svendborg og Thisted kommuner.

Det er ikke hverken første eller anden gang i år, at én kommune henter en anden kommunes kommunaldirektør.

Henrik Harder, der er Albertslunds kommunaldirektør, blev i i slutningen af marts ansat som kommunaldirektør i Næstved Kommune fra 1. maj.

Og den tidligere kommunaldirektør i Brøndby Kommune, Peter Kjærsgaard Pedersen, er netop begyndt som kommunaldirektør i Roskilde Kommune.

Fik du læst?

På fire år har 40 kommuner skiftet kommunaldirektør

Sidst opdateret: 08/04/2026 - 13:09

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]