Knud Kristensen (K) er i færd med at finde en passende mine, før han skal op på scenen i et proppet forsamlingshus, hvor op mod 400 borgere kræver svar.

Året er 2010, og han har som nytiltrådt borgmester i Vesthimmerland det øverste ansvar for, at kommunen får vendt sin blodrøde økonomi. To år forinden er kommunen blevet sat under administration af staten, fordi kassebeholdningen er gået i kraftig minus.

Der skal spares for op mod 150 millioner kroner, før kommunen kan komme på ret køl igen. Derfor skal Knud Kristensen fortælle forsamlingen, at kultur- og idrætshuset Lanternen, som de lokale har knoklet i årevis på, ikke bliver til noget alligevel.

Han mærker, hvordan stemningen bliver iskold, da han træder ind i forsamlingshuset.

"Folk var rasende. De havde arbejdet hårdt på projektet. Dér var jeg ikke særligt populær, da jeg gik ud gennem porten igen," siger Knud Kristensen til NB-Kommune.

Men det stopper ikke der.

"Det var hårdt, at jeg skulle lukke tre skoler. For det betyder meget for et lokalsamfund, at man frit kan vælge skole. Det er ikke særlig rart at skulle ud og snakke om," siger han.

"Vil vi overleve, må vi spænde livremmen ind"

Kommuner bliver sat under administration af staten, når når likviditeten per borger – ofte kaldet kassebeholdningen – går i minus. Det er sket for mindst 23 kommuner siden slutningen af 1980'erne, viser NB-Kommunes gennemgang.

Det sker også for Vesthimmerland i 2008, blot ét år efter kommunalreformen, hvor kommunen bliver dannet ved en sammenlægning af Aalestrup, Farsø, Løgstør og Aars kommuner, der alle fire er presset på pengepungen.

Her bliver det Venstres Jens Lauritzen, der får borgmesterkæden til den nye kommune.

"Flere sagde, at vi ikke havde styr på en skid. Men alle kan jo regne ud, at når man lægger fire fattige kommuner sammen, så får man jo ikke en rig kommune," siger Jens Lauritzen (V), der var Vesthimmerlands borgmester fra 2007 til 2009.

Derfor er det ham, der kører til Slotsholmen og holder det første møde med den daværende minister for at lave en genopretningsplan for kommunen. Her bliver de enige om en hård, men effektiv kur med besparelser på stort set alle poster, erindrer han.

"Vi besluttede at tage hugget på én gang i stedet for at skære tynde skiver af salami. “Vil vi overleve, så må vi spænde livremmen ind,” siger Jens Lauritzen.

Fælles trussel skaber sammenhold

Hvis man forestiller sig, at administration af staten betyder besøg af nådesløse regnedrenge fra ministeriet – eller i den amerikanske udgave en techmilliardær med motorsav – så tager man fejl, siger Jens Lauritzen.

“Jeg kan ikke huske, at vi havde besøg af nogen fra staten. De fulgte kun op på, om vi overholdt genopretningsplanen," siger han.

For Knud Kristensen er den årlige opfølgning i Indenrigsministeriet med til at forsikre ham i, at Vesthimmerland er på rette spor.

"Det var selvfølgelig ikke rart at skulle føre planen ud i verden og fortælle befolkningen, at vi er nødt til at lukke eller bremse flere steder. Men ministeriet var gode til at vejlede os gennem udfordringerne," siger han.

I byrådet bliver det samtidig nemmere at blive enige om budgettet, fordi målet er klart, fortæller Jens Lauritzen, der på det her tidspunkt er menigt byrådsmedlem efter at have tabt borgmesterposten til Knud Kristensen.

“En fælles trussel styrker sammenholdet. Hele byrådet var med i spareplanen," siger han.

Lys i Lanternen

Efter fire år med økonomisk værge fra Slotsholmen er økonomien i Vesthimmerland så god, at kommunen bliver sat fri i 2011.

Perioden har lært Knud Kristensen, at kommuner skal være varsom med deres investeringer.

"Man er nødt til at lave robuste budgetter og overholde dem. Der skal ikke gives ekstra bevillinger bagefter et budget er vedtaget," siger han.

Langsomt men sikkert vokser den vesthimmerlandske pengetank, og i 2015 klipper Knud Kristensen den røde snor til kultur- og idrætshuset Lanternen, der alligevel bliver opført.

"Som politiker bliver du nødt til at være ansvarlig, selvom det nogle gange indebærer at udsætte eller droppe initiativer. Det er vejen frem. Og jeg glæder mig over, at Vesthimmlands har en ganske udmærket økonomi i dag," siger han.

Vesthimmerlands kassebeholdning er i dag på 9.062 kroner per indbygger. På landsplan er gennemsnittet 12.025 kroner.