Provinskommuner bruger over en halv milliard mere på sundhed end beregnet

Deler man de regionale sundhedsudgifter ud på kommuneniveau, er der markante forskelle på, hvor meget de forskellige kommunetyper bruger på sundhed i forhold til deres beregnede behov. Se tal for din kommune her.

Udgivet: 07/04/2026

Christian Brandt Pedersen

Redaktør

Kristoffer Sutton

Journalist

Del artiklen:

Hvor meget der bliver brugt på sundhed for den enkelte borger, afhænger i høj grad af, hvor i landet man bor. Specielt hvilken type kommune man er bosiddende i, har stor betydning.

Det viser en ny analyse af variationer i sundhedsudgifter på kommuneniveau i en rapport om regionernes finansiering lavet af Indenrigsministeriet lige før folketingsvalget.

En stor del af forskellene følger et velkendt mønster: Kommuner med mange ældre og borgere med lav indkomst eller svag tilknytning til arbejdsmarkedet har højere sundhedsudgifter. Analysen fremlægger tre modeller, der viser forskellen mellem kommunernes faktiske udgifter og beregnede udgifter ud fra en række forskellige kriterier.

Bykommunerne har generelt lavere udgifter end deres beregnede niveau, hvor både yder- og mindre bykommuner i høj grad har markant højere udgifter end deres beregnede niveau. I en af modellerne bruger yderkommunerne 251 millioner kroner mere end beregnet, imens de mindre bykommuner bruger 360 millioner mere end beregnet.

Nedenfor viser vi de tre modeller, der alle baserer sig på forskellige kriterier. Hver model forsøger at kortlægge en række forskellige faktorer, der alle kan have indflydelse på udgiftsniveauet. Se, om din kommune bruger mere eller mindre, end regnemodellerne viser.

Model 1: Personer uden for arbejdsstyrken m.m.

Modellen forsøger at forklare, i hvilken grad personer uden for arbejdsstyrken, personer uden videregående uddannelse og udvalgte psykiatriske patienter i kommunerne kan forklare forskelle i sundhedsudgiftsniveau.

Model 1 kan ifølge analysen forklare 74 procent af forskellene i sundhedsudgifterne pr. borger set på kommuneniveau.

Model 2: Når kommunernes sygdomsbillede tæller med

I den anden model tilføjes helbredsoplysninger om borgerne i kommunerne. Her forsøger analysen at forklare betydningen af hvad 'ældre med tidligere svag tilknytning til arbejdsmarkedet og et nyt middellevetidskriterium (middellevetidskriteriet opgøres på baggrund af middellevetiden på kommuneniveau - og beregnes som forskellen mellem den højeste middellevetid på kommuneniveau og en kommunes middellevetid over den seneste 5-årige periode)

De kriterier forklarer 67 procent forskellene i sundhedsudgifter set på kommuneniveau.

Model 3: kroniske sygdomme

I den sidste model ser man på kriterier vedrørende kroniske sygdomme og patienter med skizofreni-diagnose. Det kan i følge analysen forklarer 70 procent af udgiftsvariationerne.

Sidst opdateret: 08/04/2026 - 09:55

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]